Fægangen

I 1808 fik borgerne i Købstaden Sorø tilladelse til at benytte en græsgang, der lå øst for byen til deres køer (fæ), deraf navnet. På begge sider af vejen var der plantet træer med en underplantning, der skulle lukke af for at forhindre dyrene i at løbe ud på de tilgrænsende marker.

Områderne omkring Fægangen

Markjorderne nord og syd for Fægangen var indtil 1965 ejet af Sorø Akademi, hvor de blev købt af Sorø Kommune.

Området mod nord blev udlagt til sportsområdet ”Grønningen” med sportshal og sportsbaner. Mod syd lå Dyrskuepladsen, Holbergsvej, det senere Sorøparken og Fægangskolonihaverne. Dyrskuepladsen er igennem årene blevet bebygget, så der nu er under en tredjedel tilbage (”cirkuspladsen”). Kolonihaverne er reserveret til eventuel udvidelse af Sorø Ny Kirkegård, som siden er taget ud af drift, og kan ifølge skødet fra 1965 ikke udlægges til andet formål.

Landbrug i Købstaden

I årene fra 1638, hvor Sorø af Christian d. 4. tildelte Sorø købstadsrettigheder og indtil for omkring 100 år siden, var det en helt anden byoplevelse. Byens hyrde samlede hver morgen, efter morgenmalkningen, byens køer og drev dem ud til græsning og om aftenen vendte han hjem og afleverede dyrene ved bygrænsen, hvorefter de selv fandt hjem til staldene i baghusene inde i byen.

Der blev holdt køer, grise, får, høns, ænder, gæs og heste, og det har holdt gaderne noget tilsølede, og har fra tid til anden givet problemer med brøndene i Vestre- og Østre Brøndstræde, de nuværende Vestergade og Østergade, der husede byens brønde sammen med den centrale brønd på torvet.

Ved optælling i 1837/38 var der i Sorø købstad:

• 20 får og lam

• 44 heste

• 4 plage og føl

• 103 køer

• 20 stude og tyre

• 104 svin

Der blev dyrket korn på købstadsjorderne:

• 5 tdr. byg

• 2 tdr. hvede

• 2 tdr. rug

• 4 tdr. vinterraps

I 1834 boede der 727 personer i Sorø Købstad.

Indtil 1842 lejede byen græsningsrettigheder i Hjortnæs Skov på vestsiden af Sorø Sø. Det var græslodder i skovene med gærder af slettede hasselgrene, og der kan stadig ses rester af de jordvolde, som de var sat op på. På længere sigt blev dyrenes belastning på skovene for stor, så de græsgange blev opgivet.

I 1808 blev Fægangen anlagt af Sorø Akademi ud til de nye græsgange, som byen lejede hos Store Ladegård. Vejen blev udelukkende anvendt til at drive kvæget frem og tilbage. Vejen gik oprindeligt kun til skovbrynet efter Stensbøg Skov. Hyrden skulle altså hele vejen fra byen, gennem Sorø Stræde (Alléen) og ad Fægangen gennem Flommen og Stensbøg Skov frem til engene, der ligger mellem skoven og Store Ladegårdsvej.

I 1842 fik Sorø by arvefæsteskøde til jorden for en årlig afgift på 50 rdl. Til gengæld måtte byen så afstå fra græsningsretten i Hjortnæs skov.

I 1888 blev vejen så forlænget frem til St. Ladegårdsvej, med den lille kuriositet, at den på det allersidste stykke drejede mod nord, for at følge skellet, der afgrænsede byens græsgange. Denne , oprindelige vejføring eksisterer stadig, selv om vejen nu er ført lige frem til St. Ladegårdsvej.

Det var vigtigt for byens indbyggere, at have adgang til egne afgrøder og ikke mindst frisk mælk, da der ikke var nogen mælkemand, slagter eller anden måde at skaffe sig disse varer.