Introduktion
Nord for Frederiksværk er nogle strandenge ud til kysten fredet. Det giver mulighed for at opholde sig på disse strandarealer og antallet af besøgende er langt mindre end ved fluepapirerne i Tisvilde Hegn.
Landskabet
Halsnæshalvøen ligger ved disse fredninger på et underlag af marint forland, hvor havet har aflejret materialer siden stenalderen. Nord for fredningerne er der morænelandskab med de store plantager ved Tisvilde Hegn og Asserbo Plantager.
Yderst på Halsnæs er landskabets udseende karakteriseret ved en række dødis-huller. Det er sænkninger i landskaber opstået efter, at en stor isklump gennem århundreder har ligget og smeltet det pågældende sted.
Plantelivet
Visse steder i fredningen ved Hanehoved vokser orkideen maj-gøgeurt .
Ture og seværdigheder
Der er ingen stisystemer i de to fredninger. Der går dog en anlagt sti langs kysten fra Hanehoved og ind til lystbådehavnen i Frederiksværk.
Færdsel kan foregå overalt, men især en tur fra Hanehoved til Hågendrup Strand er værd af bruge tid på.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 58.031', Y: 011º 59.201'
<p> Fra Hundestedvej, rute 16, mellem Frederiksværk og Hundested drejes mod Hanehoved ad Hanehovedvej. I Hanehoved drejes til venstre ad Gl. Møllevej mod kysten. Der kan parkeres på vejen og en sti fører til kysten.</p><p> GPS-koordinater for P-plads: N 55º 58.031' E 011º 59.201'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878f0f872e561381b&ll=55.968611,11.983166&spn=0.016812,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878f0f872e561381b&ll=55.968611,11.983166&spn=0.016812,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Enge nord for Frederiksværk </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Hågendrup Kyst, 22 ha, 1963
En lokal landinspektør foreslog, at den smukke udsigt ved kysten bevares. Fredningsnævnet besigtigede strandengene, men lodsejerne krævede erstatning, hvis fredningen blev gennemført.
Kyststrækningen blev fredet. Staten udbetalte 127.000 kr. til de lodsejere, der blev berørt af fredningen.
Hanehoved, fredet 1948
Hanehoved er en lille samling huse, der ligger op til rute 16 lige vest for Frederiksværk. Neden for den kystnære bebyggelse ligger et fredet område ud til skrænten Hanehoved.
Naturfredningsforeningen foreslog området fredet. Foreningen frygtede, at der på et lille smalt bælte ud til vandet var mulighed for at anlægge sommerhuse.
Hanehoved er et landskabeligt skønt område og området blev fredet, så fra toppen af skrænten og 25 meter ind i land må der ikke bebygges eller foretages høj beplantning. Til ejerne af nogle fiskehytter m.v. udbetales i alt 9000 kroner i erstatning.
Link til fredningskendelser
Hågendrup Kyst , 1963
Hanehoved , fredet 1948
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000
Læs også
Folderen Fjordstien 2, der passerer Hanehoved.