Ekkodalen og Almindingen
Introduktion
Midt inde på Bornholm, omkring øens højeste områder, ligger Almindingen, en af landets største skove. Til trods for at skoven er plantet og især består af nåleskov, virker området meget afvekslende. Dette skyldes det stærke samspil mellem bevoksning og klipper, der yderligere brydes af en mosaik af fuglerige søer og moser. Et par gamle borge og andre fortidsminder er også med til at gøre vandreture her til en dejlig og spændende oplevelse.
Et centralt og et meget besøgt sted i Almindingen er den fredede Ekkodal, hvor generationer af skolebørn har råbt ”Hvad drikker Møller?” og hver eneste gang fået svaret: ”Øller”. Syd for Ekkodalen ligger den ligeledes fredede Vallensgård Mose, der er hjemsted for sjældne planter og fugle – blandt andet tranen. Nord for Ekkodalen ligger også et interessant fredet område omkring den idylliske skovsø Åremyr. Det er især disse dele af Almindingen, der omtales her.
En sommerdag i Ekkodalen – skønnere bliver det ikke! Foto: Kristian Ørsted Petersen
Landskabet
Almindingen er statsejet og udgør med sine 2400 hektar knap halvdelen af det store skovkompleks, der strækker sig hen over midten af klippeøen. De østlige dele med blandt andet Paradisbakkerne er i kommunalt eller privat eje. Næsten hele skoven ligger over 100 meter over havet, med Rytterknægtens 162 meter som både skovens og øens højeste punkt. Terrænet går fra det jævnt bakkede over til det stærkt kuperede med talrige markante bakker og dale, blandt andet sprækkedale.
Den mest markante sprækkedal er Ekkodalen, der med sine 12 km er Bornholms længste sprækkedal. Den kan følges mod nordøst til Saltune ved kysten. Her kaldes sprækken Kløvedal. På lange strækninger i Almindingen er dalsiderne lodrette klippevægge på 20-30 meter, der danner en flot kontrast til de frodige enge i den 60 meter brede dalbund. I bunden af Ekkodalen løber Læså, der udspringer i Bastemosen.
I Almindingen ligger der flere søer og moser med usædvanlig rent vand. Bastemose er en lavvandet sø i en svag hulning i granitoverfladen. Der er et par småøer i søen, hvis vandspejl ligger 109 meter over havet. I en naturlig fordybning syd for Ekkodalen ligger den privatejede Vallensgård Mose, der er Bornholms største mose. Den er fladvandet og meget tilgroet og består derfor af store sumpområder og enge med spredte pilekrat. Der er udsigt over mosen fra stien over Ekkodalen. Vest for Vallensgård Mose ligger vådområdet Udkæret, der blev naturgenoprettet i 1990’erne.
Plantelivet
Størstedelen af Almindingen er dækket af nåletræer, især rødgran og i mindre omfang skovfyr , ædelgran og lærk , men der er også store arealer med bøg og eg . I skovbunden, hvor der er lidt muld, vokser der krybende læbeløs , almindelig guldnælde og hvid , gul og blå anemone . I områder med næringsfattig morbund vokser bølget bunke , skovstjerne og blåbær . Hvor grundfjeldet stikker frem, kan der findes sjældne bregnearter som nordisk radeløv og bægerbregne .
I Almindingens fredede områder er skoven gammel og artsrig med rødgran fra slutningen af 1800-tallet og 100-200 år gamle ege. Under gamle nåletræer vokser sjældne arter som linnæa og klokke- og enblomstret vintergrøn . Rester af gammel skov findes i Ekkodalen, ved Åremyr, på Hallebakken og ved Lilleborg. På de lodrette klippesider i Ekkodalen gror den sjældne tarmvrid-røn , samt sort og rundfinnet radeløv .
Ved Åremyr er der en kraftig, afvekslende og blandet rørsump med tagrør og dynd-padderok som de dominerende planter. På vandet ses hvid åkande . På engene vokser orkideer, blandt andet tyndakset gøgeurt , som også findes i store mængder ved Lilleborg. En af grundene til at Vallensgård Mose blev fredet, var forekomsten af sump-viol , der måske har sit eneste danske voksested her. Mosens enge huser også orkidéer som kødfarvet gøgeurt og i småsøer blandt andet liden blærerod .
Klokke-vintergrøn er en køn lille plante med griflen ragende ud over kronbladene. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Skoven er tilholdssted for en stor bestand af rådyr , som blev genindført i 1885. Der er også mange egern, men da de er efterkommere af svenske egern, der blev sat ud i 1866, ser de lidt anderledes ud end andre danske egern. Deres hale og øreduske er mørkere end resten af kroppen. Stålorm og hugorm er almindelige; snogen ses knap så tit. Stor vandsalamander er ret almindelig i skovsøerne. Løvfrøen yngler i vandhuller, men lever ellers i solvendte krat og buske. Den sjældne lægeigle findes i flere af skovens søer.
Af skovens større fugle er ringduen meget almindelig, men den store, sorte sortspætte er nok skovens mest markante fugl. Dens store redehuller bliver ofte overtaget af andre hulrugende fugle som alliker og perleugler. Der er desuden en meget stor bestand af skovsnepper her. Skovhornugle , lille flagspætte, svaleklire og ravn er blandt ynglefuglene. Af ynglende rovfugle kan nævnes hvepsevåge , duehøg , rød glente , spurvehøg og musvåge . Lærkefalken yngler uregelmæssigt i området.
Vallensgård Mose er yngleplads for tranen (der også yngler andre steder i Almindingen), samt blandt andet rørhøg , vandrikse , nattergal , kærsanger , rørsanger og pungmejse. På engene yngler vibe og dobbeltbekkasin . Både havørn , fiskeørn og vandrefalk kommer regelmæssigt forbi mosen.
Det kan være vanskeligt at komme på tæt hold af de mange fugle i Vallensgård Mose, da der ikke er offentlig adgang til den. Men tranen kan man være heldig at se fra den højtliggende sti, der løber på Almindingesiden af mosen, og nattergalen kan man ikke undgå at høre. Når de mange nattergale synger på livet løs fra midt i maj til midt i juni, er man nødt til nærmest at råbe til sin ledsager for at blive hørt. Det er en naturoplevelse, der vil noget!
Stor vandsalamander med gul/orange bug. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Hele det klippefyldte højland midt på Bornholm lå omkring år 1800 hen som en åben hede og kaldtes under ét Højlyngen. Selv om Højlyngen tilhørte kongen, havde alle ret til slå lyng, skære tørv og lade deres husdyr græsse i det dengang øde område. Heraf navnet Almindingen, allemandsland.
Nord for den store P-plads ved Ekkodalen ligger Gamleborg, der er Bornholms største tilflugtsborg. I jernalderen blev Bornholm ofte angrebet af sørøvere, og folk måtte undertiden gemme sig med deres husdyr på ensomme steder. De nuværende mure menes opført i 8-900-tallet af en lokal kongemagt, der måske har anvendt borgen som en kongsgård. I 1100-tallet blev borgens vestside forstærket med en kraftig stenmur. Hele anlægget, der er 270 meter langt og 110 meter bredt, er afgrænset af en vold.
I nærheden ligger resterne af Lilleborg, som formentlig er grundlagt af Valdemar den Store i midten af 1100-tallet. Det kan ikke siges med sikkerhed hvorfor Gamleborg som kongsgård blev opgivet til fordel for den nye placering. Men i den tidlige middelalder var Bornholm lidt af en slagmark mellem kongemagten og ærkebispedømmet. Og selvom den nye borg blev opført på en klippeknude der lå på et næs i en sø, blev den ødelagt i 1259. Samtidig mistede omkring 200 bornholmere livet. En ringmur omsluttede borgen, og den smalle adgangsvej op til borgpladsen blev bevogtet fra et stort, firkantet tårn.
I år 1800 blev skovrider Hans Rømer ansat til at indlede tilplantningen af Almindingen. På det tidspunkt fandtes der kun lidt egeskov omkring Ekkodalen. Hans Rømer begyndte med at indhegne over 800 hektar med et 10 km langt stengærde, som står den dag i dag, for at holde husdyrene ude. Bønderne var ikke glade for de nye tider, for de mistede græsningsrettighederne, men senere generationer har rejst en mindesten for Hans Rømer i den gamle planteskole ved Rømersminde.
På toppen af Rytterknægten, Bornholms højeste punkt, står udsigtstårnet Kongemindet fra 1856 til minde om at Frederik 7. og grevinde Danner aflagde et besøg i 1851. I 1899 var skoven vokset op, så tårnet måtte forhøjes med et ikke særlig kønt jernstillads. Til gengæld står man nu 184 meter over havet, og udsynet er vidt.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I alle døgnets timer er der fri adgang overalt i Almindingen. Flere offentlige veje, hvor bilkørsel er tilladt, går gennem skoven og der findes flere P-pladser, hvorfra afmærkede vandreture udgår. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vandretursfolder (nr. 6 i serien) til Almindingen. Ved Udkæret (vest for Vallensgård Mose), ved Svinemosen (i skovens østlige del) og ved Bastemose (i skovens nordlige del) findes fugletårne. Tårnet ved Bastemose er endda tilgængeligt for kørestole.
Turforslag
Den følgende tur udgår fra den store P-plads ved Ekkodalen, der ligger på Ekkodalsvejen (en sidevej til Almindingsvej – landevejen fra Aakirkeby), ved skovridergården Rømersdal. Turen, der går gennem Ekkodalen og hen forbi Vallensgård Mose, er på cirka 4 km og man bør afsætte 2 timer til den.
Et skilt viser vej til Ekkodalen og snart går man i dalens bund sydpå. Undervejs passerer man Ørsteds Kilde og et mindemærke for prædikant Trandberg, der ikke måtte tale i øens kirker, men så blot prædikede for flere tusind i Ekkodalen. En bro fører over Læså og fremme ved et klippeparti med navnet Jægergrotten (hvor der er skjulte huler og grotter) fører en trappe op på toppen af klippesiden.
Heroppe følger man nu blot den gule, afmærkede rute sydpå. Ved Dronningestenen og især ved Loklippen er der udsigt over Vallensgård Mose og landet mod syd. Fremme ved en P-plads på Springbakkehus (hvor turen også kan begynde) vender man om og følger den gule rute tilbage. Men i stedet for at tage den samme trappe ned i dalen, følger man den gule rute frem til Fuglesangsrenden, hvor ruten fortsætter til venstre. Her drejer man imidlertid til højre, ned i Ekkodalen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads ved Ekkodalsvej.
1. Ekkoet. Her, tæt ved P-pladsen, kan man få kontakt med ekkoet, hvis man vil have et svar på hvad ham Møller drikker.
2. Ekkodalen. Oprindelig hed den grønne dal Kodalen på grund af de fine græsningsmuligheder, men for at lokke turister til fik den navnet Ekkodalen.
3. Dronningestenen. Udsigtsklippe med vid udsigt over Vallensgård Mose, Aakirkeby og Sydbornholm.
4. Vallensgård Mose. En fredet, privatejet mose med både spændende og sjældne planter, fugle og insekter. Mosens mange nattergale kan i sæsonen høres på lang afstand, især i første halvdel af juni, når de alle er ankommet.
5. Rytterknægten. På toppen af den 162 meter høje bakke står et udsigtstårn, hvorfra man har en vid udsigt.
6. Åremyr. En idyllisk, ren og næringsrig sø på 3 hektar med en maksimal dybde på 2,5 meter. Har en kraftig, afvekslende og blandet rørsump. På vandet ligger hvide åkander, og på skrænterne vest og syd for søen står fin naturskov af 100-200-årige ege og avnbøge med ask.
7. Christianshøj. Fredet område.
8. Gamleborg. Bornholms største tilflugtsborg, der blev anlagt i 8-900-tallet. I 1100-tallet blev borgens vestside forstærket med en kraftig stenmur.
Andre seværdigheder:
Hallebakken. Et fredet skovområde med gamle egetræer og naturskov. Her står også en flot og velvoksen tujabevoksning, der er plantet tilbage i 1910.
Lilleborg. En kongeborg fra 1100-tallet, der blev ødelagt i 1259 og aldrig genopbygget. På skråningerne ved ruinen findes flotte bevoksninger af orkidéer, og en malerisk træbro fører over søen.
Vejbeskrivelse
<p> Næsten alle de bornholmske veje fører ind omkring Almindingen. Landevejen fra Rønne til Østermarie (og Svaneke) går ind gennem Almindingen og blandt andet forbi Lilleborg, P-pladsen ved Hallebakken og Åremyr. Ved Koldekilde går Almindingsvej sydpå og her ligger sidevejen Ekkodalsvejen med P-pladsen ved dalen. Denne P-plads kan også nås sydfra, fra Aakirkeby.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busruterne 5 og 6 kører til Aakirkeby, hvor man skifter til busrute 9, der kører op ad Almindingsvej og har et stoppested ved Ekkodalsvejen. Busrute 4 fra Rønne mod Svaneke kører gennem Almindingen og har et stoppested ved Koldekildehus, ved Almindingsvej.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Nedenstående koordinater viser P-pladserne ved de fredede områder:</p><p> Den store P-plads ved Ekkodalen: <br/> Lat: N 55º 6' 35.47" <br/> Long: E 14º 54' 18.36" <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000476d2ea3d17bb53aa4&ll=55.122564,14.905701&spn=0.068712,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000476d2ea3d17bb53aa4&ll=55.122564,14.905701&spn=0.068712,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ekkodalen, Almindingen </a> på et større kort </small> > <p> P-pladsen ved Hallebakken: <br/> Lat: N 55º 7' 12.27" <br/> Long: E 14º 54' 1.26" </p></p>
Fredningen og dens pleje
Almindingen ejes af Naturstyrelsen og drives af Bornholms Statsskovdistrikt. En del af skoven er udlagt som naturskov, blandt andet med en del urørt skov. I skovens større moser, som Bastemose, Svinemose og Gamlemose, foretages der rydningsarbejder, og der er gennemført eller planlagt vandstandshævninger i flere mindre moser.
Områderne med gammel skov ved Åremyr og Christianshøj, samt Ekkodalen, i alt 80 hektar, blev fredet helt tilbage i 1907. Det skete blandt andet for at bevare det der nu er gammel naturskov. Ekkodalsområdet er omfattet af naturskovsstrategien, og i et stort område omkring den fredede Gamleborg og Hallebakken, med 130-årige bøge og 170-årige ege, drives skoven på en bæredygtig måde ved såkaldt plukhugst, og det samme gælder omkring Lilleborg.
Vallensgård Mose (med Kærgård Mose), på 160 hektar, blev fredet i 1973 af især botaniske årsager. Her vokser sumpviol, måske som det eneste sted her i Danmark, sammen med fire andre violer, blandt andet den meget sjældne rank viol. Fredningen har forhindret en yderligere afvanding og tørlægning af en sjælden naturtype. I 1990’erne blev vandstanden hævet og der foretages naturpleje.
Almindingen er, sammen med de andre skovområder på Midtbornholm, udpeget som et beskyttet habitatområde fordi der her findes bred vandkalv, lys skivevandkalv og damflagermus, der alle tre er sjældne. Desuden er hele området fuglebeskyttelsesområde på grund af otte ynglende fuglearter, der hver bidrager med mere end 1% af den nationale bestand. Det er blandt andet trane, sortspætte og svaleklire.
Link til fredningskendelse
Skovpartier , 1948
Klippely, Ekkodalhuset, Læsådal, 1968
Læsødal Nord , 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Naturstyrelsens vandretursfolder: Almindingen
Folder om Gamleborg og Lilleborg