Ekkodalen og Almindingen

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Hele det klippefyldte højland midt på Bornholm lå omkring år 1800 hen som en åben hede og kaldtes under ét Højlyngen. Selv om Højlyngen tilhørte kongen, havde alle ret til slå lyng, skære tørv og lade deres husdyr græsse i det dengang øde område. Heraf navnet Almindingen, allemandsland.

Nord for den store P-plads ved Ekkodalen ligger Gamleborg, der er Bornholms største tilflugtsborg. I jernalderen blev Bornholm ofte angrebet af sørøvere, og folk måtte undertiden gemme sig med deres husdyr på ensomme steder. De nuværende mure menes opført i 8-900-tallet af en lokal kongemagt, der måske har anvendt borgen som en kongsgård. I 1100-tallet blev borgens vestside forstærket med en kraftig stenmur. Hele anlægget, der er 270 meter langt og 110 meter bredt, er afgrænset af en vold.

I nærheden ligger resterne af Lilleborg, som formentlig er grundlagt af Valdemar den Store i midten af 1100-tallet. Det kan ikke siges med sikkerhed hvorfor Gamleborg som kongsgård blev opgivet til fordel for den nye placering. Men i den tidlige middelalder var Bornholm lidt af en slagmark mellem kongemagten og ærkebispedømmet. Og selvom den nye borg blev opført på en klippeknude der lå på et næs i en sø, blev den ødelagt i 1259. Samtidig mistede omkring 200 bornholmere livet. En ringmur omsluttede borgen, og den smalle adgangsvej op til borgpladsen blev bevogtet fra et stort, firkantet tårn.

I år 1800 blev skovrider Hans Rømer ansat til at indlede tilplantningen af Almindingen. På det tidspunkt fandtes der kun lidt egeskov omkring Ekkodalen. Hans Rømer begyndte med at indhegne over 800 hektar med et 10 km langt stengærde, som står den dag i dag, for at holde husdyrene ude. Bønderne var ikke glade for de nye tider, for de mistede græsningsrettighederne, men senere generationer har rejst en mindesten for Hans Rømer i den gamle planteskole ved Rømersminde.

På toppen af Rytterknægten, Bornholms højeste punkt, står udsigtstårnet Kongemindet fra 1856 til minde om at Frederik 7. og grevinde Danner aflagde et besøg i 1851. I 1899 var skoven vokset op, så tårnet måtte forhøjes med et ikke særlig kønt jernstillads. Til gengæld står man nu 184 meter over havet, og udsynet er vidt.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

I alle døgnets timer er der fri adgang overalt i Almindingen. Flere offentlige veje, hvor bilkørsel er tilladt, går gennem skoven og der findes flere P-pladser, hvorfra afmærkede vandreture udgår. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vandretursfolder (nr. 6 i serien) til Almindingen. Ved Udkæret (vest for Vallensgård Mose), ved Svinemosen (i skovens østlige del) og ved Bastemose (i skovens nordlige del) findes fugletårne. Tårnet ved Bastemose er endda tilgængeligt for kørestole.

Turforslag

Den følgende tur udgår fra den store P-plads ved Ekkodalen, der ligger på Ekkodalsvejen (en sidevej til Almindingsvej – landevejen fra Aakirkeby), ved skovridergården Rømersdal. Turen, der går gennem Ekkodalen og hen forbi Vallensgård Mose, er på cirka 4 km og man bør afsætte 2 timer til den.

Et skilt viser vej til Ekkodalen og snart går man i dalens bund sydpå. Undervejs passerer man Ørsteds Kilde og et mindemærke for prædikant Trandberg, der ikke måtte tale i øens kirker, men så blot prædikede for flere tusind i Ekkodalen. En bro fører over Læså og fremme ved et klippeparti med navnet Jægergrotten (hvor der er skjulte huler og grotter) fører en trappe op på toppen af klippesiden.

Heroppe følger man nu blot den gule, afmærkede rute sydpå. Ved Dronningestenen og især ved Loklippen er der udsigt over Vallensgård Mose og landet mod syd. Fremme ved en P-plads på Springbakkehus (hvor turen også kan begynde) vender man om og følger den gule rute tilbage. Men i stedet for at tage den samme trappe ned i dalen, følger man den gule rute frem til Fuglesangsrenden, hvor ruten fortsætter til venstre. Her drejer man imidlertid til højre, ned i Ekkodalen.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

P. P-plads ved Ekkodalsvej.

1. Ekkoet. Her, tæt ved P-pladsen, kan man få kontakt med ekkoet, hvis man vil have et svar på hvad ham Møller drikker.

2. Ekkodalen. Oprindelig hed den grønne dal Kodalen på grund af de fine græsningsmuligheder, men for at lokke turister til fik den navnet Ekkodalen.

3. Dronningestenen. Udsigtsklippe med vid udsigt over Vallensgård Mose, Aakirkeby og Sydbornholm.

4. Vallensgård Mose. En fredet, privatejet mose med både spændende og sjældne planter, fugle og insekter. Mosens mange nattergale kan i sæsonen høres på lang afstand, især i første halvdel af juni, når de alle er ankommet.

5. Rytterknægten. På toppen af den 162 meter høje bakke står et udsigtstårn, hvorfra man har en vid udsigt.

6. Åremyr. En idyllisk, ren og næringsrig sø på 3 hektar med en maksimal dybde på 2,5 meter. Har en kraftig, afvekslende og blandet rørsump. På vandet ligger hvide åkander, og på skrænterne vest og syd for søen står fin naturskov af 100-200-årige ege og avnbøge med ask.

7. Christianshøj. Fredet område.

8. Gamleborg. Bornholms største tilflugtsborg, der blev anlagt i 8-900-tallet. I 1100-tallet blev borgens vestside forstærket med en kraftig stenmur.

Andre seværdigheder:

Hallebakken. Et fredet skovområde med gamle egetræer og naturskov. Her står også en flot og velvoksen tujabevoksning, der er plantet tilbage i 1910.

Lilleborg. En kongeborg fra 1100-tallet, der blev ødelagt i 1259 og aldrig genopbygget. På skråningerne ved ruinen findes flotte bevoksninger af orkidéer, og en malerisk træbro fører over søen.