Dall Hede og Poulstrup Sø
Introduktion
Dette bynære natur- og friluftsområde er et af de mest søgte af aalborgenserne. Her er vand, flotte bakker, udsigter og meget mere.
Landskabet
Området er storbakket med højeste punkt som er Store Svalebakke, 71 meter over havet. Jordbunden er sandet, let muldet. Flere ældre bevoksninger af grantræer spærrer for udsynet mod vest og syd.
Poulstrup Sø har en vanddybde på nogle meter over et meget tykt mudderlag. Søen er næringsrig. Der er kraftig algevækst, som giver vandet en grøn farve og forhindrer sollyset i at trænge ret dybt ned.
Lige nord for fredningen har der været gravet kalk. I de fleste storbakkede områder omkring Aalborg ligger undergrundens kalk tæt ved jordoverfladen. Man har bevaret en stejl kalkvæg i den gamle råstofgrav. En stor del af fredningens åbne arealer er indhegnede (adgang via færiste) for derigennem at fastholde det åbne landskab.
Plantelivet
På fredningstidspunktet var der store arealer med hedelyng (Dall Hede).
Plantevæksten er på flere bakker markant forskellig på nord- og sydside. Det varme, tørre mikroklima på sydsiden og det mere kølige og mindre udtørrede mikroklima på nordsiden af flere bakker giver levesteder for forskellige planter. Poulstrup Sø-området er også et godt område for den svampeinteresserede.
Syd for den store sø ligger Mågesøen. Denne sø er ikke så næringsrig som Poulstrup Sø. I søen findes lidt hængesæk af af tørvemos (Sphagnum). Her vokser den insektædende plante rundbladet soldug .
Dyrelivet
Der er fundet et ret stort antal forskellige insekter knyttet til den varierede plantevækst i fredningen. Derimod fremviser listerne over sete fugle ikke overraskelser. De ca. 40 arter fra området er, hvad der kan findes på mange tilsvarende arealer.
Kulturhistorie
Området var oprindelig et fælles græsningsoverdrev, hvor man hentede lidt træ, tagrør og sand.
I fredningens sydlige udkant blev et tidligere husmandssted indrettet til husvildebolig. Nu er der indrettet Rævebakken Naturskole.
Under 2. verdenskrig var området træningsplads for tyske kampvogne, der pløjede vegetationen op i store områder omkring søen.
Inden for fredningen findes der 7 gravhøje.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
På de kommunale arealer må man færdes overalt. Der er hundeskov ved indkørslen fra øst. Der er afmærkede ridestier og to afmærkede vandreture af forskellig længde. Sort rute (6,3 km) og grøn rute 2,5 km. På kortet foroven er indtegnet den lange rute.
Der er placeret borde og bænke ved Poulstrup Sø, hvor der også er fri fiskemulighed, hvor man kan fange skalle, karudse, aborre og gedder.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 58.544', Y: 9° 55.725'

Fredningen kan nås ved at køre fra Dall Villaby ad Skudshalevej til Poulstrupvej. Drej til højre og passér en gammel kalkgrav, der ligger på begge sider af vejen. Kort derefter drejes til venstre ad grusvej mod Gultentorpvej ind i fredningen.

Poulstrup Sø: GPS-koordinater: N 56° 58.544', E 9° 55.725'

Med bus 15 kan man stå af ved Brådalsvej/Gultentorpvej. Derfra er der ca 1,5 km at gå, før man østfra kommer ind til det fredede område.

Vis  Dall Hede og Poulstrup Sø  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Området er fredet i 1959, 1964 og 1965. Initiativ til fredningen blev taget af Danmarks Naturfredningsforening. Ved Overfredningsnævnets afgørelse i 1967 blev det besluttet, at en række sommerhuse omkring Store Svalebakke skulle fjernes. Enkelte sommerhuse fik en frist på 25 år.
Fredningen er til alle sider næsten omsluttet af arealer i privat eje. Også inden for fredningen er der mindre, private arealer. De centrale områder ejes af Aalborg Kommune.
Store kommunale arealer er indhegnede for ved hjælp af græssende kvæg og får at holde vegetationen lysåben og dæmpe tilgroningen med buske og træer. Oprindelig håbede man, at et stærkt græsningstryk kunne fremme genvækst af hedelyng. Der har nu været mere end 30 års sammenhængende græsning i den vestlige del af fredningen, alligevel ser det ud til at hedelyng kun breder sig langsomt. Konkurrencen mellem hedelyng og andre planter – først og fremmest græsset bjerg-rørhvene – ser ikke ud til at blive vundet af hedelyng. Jordbunden er måske for næringsrig ligesom nedbøren tilfører lovlig meget kvælstof.
Der er offentlig adgang til næsten hele fredningen. Der er også adgang til indhegningerne med græssende dyr via stenter og færiste.
Link til fredningskendelse
Dall Hede og Poulstrup Sø , 1965
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131
Læs også
Folder med kort over Poulstrup Sø og Dall Hede. Aalborg Kommune