Byskoven, Hadsten
Introduktion
Hadsten Skov eller blot Byskoven ligger midt i Hadsten er bevokset af gamle løvtræer og fremstår dels som egentlig skov dels parkagtig. Der er offentlig adgang til skoven ad en sti mellem Skovvej og Ellemosevej.
Byskoven er på ca. 6,5 ha og ejes nu af Favrskov Kommune. Den overvejende del af skoven består af 150-200 år gamle bøgetræer. Skoven er i dag omgivet af boligkvarterer, kommunekontor, centerbebyggelse og et uddannelsescenter. I kommuneplanen er fredningsområdet udlagt som rekreativt område. Byskoven er i dag meget brugt som rekreativt område. Børnehaver har stor fornøjelse af at opleve skoven, men også byens borgere ynder at gå tur i denne fredfyldte bynatur, som stadig stilles til rådighed for alle borgere i Hadsten.
Byskoven i Hadsten benyttes benyttes af mange lokale borgere. Foto: Jørgen Nielsen
Vejbeskrivelse
<p> Hadsten Skov ligger midt i Hadsten omkranset af Ellemosevej, Vesselbjergvej og Skovvej. I nord grænser skoven op til Den Jyske Håndværkerskole og Teknisk Akademi. Adgang til skoven fra Skovvej (GPS N 56° 19.817' E 10° 3.093') eller Ellemosevej (GPS N 56° 19.819' E 10° 3.296').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475530039d95776372&ll=56.328816,10.053563&spn=0.008328,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475530039d95776372&ll=56.328816,10.053563&spn=0.008328,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hadsten Skov </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1938 anmodede det daværende Galten-Vissing Sogneråd om, at et dengang privatejet skovparti nord for Hadsten by måtte blive fredet. Fredningen gennemførtes endeligt i 1940.
Fredningsområdet – benævnt Byskoven – har en størrelse af ca. 6,5 ha og ejes nu af Favrskov Kommune. Den overvejende del af skoven består af 150-200 år gamle bøgetræer. Skoven er i dag omgivet af boligkvarterer, kommunekontor, centerbebyggelse og et uddannelsescenter. I kommuneplanen er fredningsområdet udlagt som rekreativt område.
Begrundelsen for at frede er i sig selv bemærkelsesværdig, her ordene fra fedningskendelsen:
”Skoven danner en naturlig Baggrund for den opvoksende By. En Baggrund det maa anses at være af stor Betydning at bevare.. Gennem en årrække har det desværre vist sig, at smukke Bøgetræer forsvinder og erstattes, i heldigste fald med Naaletræer, men flere Steder er Arealerne pletvis taget ind til Landbrug.”
Begrundelsen lyder videre:
”Hadsten Stationsby er i høj Grad en Skoleby, der findes baade Højskole, Haandværkerskole og Husholdningsskole. Byen besøges derfor af mange unge Mennesker, og til dels ogsaa deres Paarørende fra hele Landet, – det vil alene af den Grund være indlysende, hvor stor Betydning det har at bevare de smukke Partier, der findes i Byens nærmeste Omgivelser.”
Det var et fremsynet sogneråd, som formulerede sig på denne måde.
Der har i tidens løb været forsøg på at ændre fredningen. I 1963 var der således planer om at bygge et motel i den nordlige del af skoven, heri indgik planer om at fælde en del af bøgetræerne. Fredningsmyndighederne accepterede faktisk at ændre fredningen, men projektet blev heldigvis aldrig til noget.
Siden hen har der været endnu et forsøg på at udnytte dette attraktive område i Hadsten. I 1991 blev der vedtaget et forslag til lokalplan for opførelse af etagebebyggelse med 80 attraktive “patricier boliger” (som den daværende borgmester benævnte dem) i den sydlige del af Byskoven og tilgrænsende arealer. Ifølge forslaget skulle bygningshøjden nå helt op i 6 etager med vid udsigt over de trætoppe, som ikke skulle fældes.
Byrådet rejste fredningssag med henblik på en ændring af fredningen fra 1940. Det indgik i planen at fælde en del træer i skovens mest attraktive sydlige del mod at udvide fredningsområdet mod nord og her plante nye træer. Herudover foresloges at plante erstatningsskov ved landsbyen Hinge et stykke nord for byen.
Der rejste sig mange protester mod de kommunale planer, bl.a. fra naboer ligesom DN også var på banen.
Fredningsnævnet afviste heldigvis at ændre fredningen
Byskoven er i dag meget brugt som rekreativt område. Børnehaver har stor fornøjelse af at opleve skoven, men også byens borgere ynder at gå tur i denne fredfyldte bynatur, som stadig stilles til rådighed for alle borgere i Hadsten.
Der er formentlig ingen, som i dag kan drømme om at omstøde fredningen.
Link til fredningskendelse
Hadsten Byskov , 1940
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf: 89641010