Brændegård Sø og Nørresø
Introduktion
Brændegård Sø er Fyns næststørste sø og her er gode chancer for at se havørn, når den er på jagt efter en skarv eller en fisk. Brændegårds Sø har en af de større skarvkolonier med næsten 2000 ynglepar. I Nørresø etablerede skarvkolonien sig i 2004.
Der er mulighed for at se skarvkolonien ved Brændegård Sø ved søen østlige hjørne ved gården Brændegård, mens der er mulighed for en vandretur rundt om hele Nørresø.
Landskabet
Brændegård Sø ligger mellem Storskov og Fiskerup Skov syd sydøst for Brahetrolleborg, og Nørresø er omkranset af Fiskerup Skov. Begge søer hører under Brahetrolleborg Gods. Søerne ligger i et flot godslandskab med varieret natur, alleer og hyggelige landsbyer.
Brændegård Sø er Fyns næststørste sø på 108 hektar. Der findes en mindre ø i søen, som bebos af en skarvkoloni. Middeldybden i søen er 0,8 meter, og største dybde er 1,6 meter. Ved lavvande blotlægges et par rev.
Brændegård Sø er næsten helt omgivet af trævækst, men man kan ud for Brændegård få et ganske godt kig til søen (her er også en lille P-plads). Nordvest for Brændegård Sø ligger den ene af Fyns to højmoser, Nybo Mose, men til den er ingen offentlig adgang.
Nørresø er 69,3 ha. I søen ligger øen Lucieø samt en ikke navngivet holm. Søen er noget dybere end Brændegård Sø, men dog stadig relativ lavvandet med største dybde på 5,8 meter.
Plantelivet
Floraen ved Nørresø er sædvanlig skovflora som stor fladstjerne , rød hestehov , alm. bingelurt , hulrodet lærkespore , alm. vorterod , småblomstret balsamin , spring-balsamin , hvid anemone og alm. guldstjerne . På en tur søen rundt kan man dog være heldig at se tre arter af orkideer nemlig skov-hullæbe , tyndakset gøgeurt og skov-gøgelilje .
Skov-hullæbe med sin sarte blomsterstængel.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Man tager til Brændegård Sø primært for at se havørn og skarv . Der er her en utrolig fin udsigt til skarvkolonien blot et par hundrede meter fra land, men der er i søen også mange andre fugle.
Skarverne holder til på en ø i søens sydende. Førhen var det en af Danmarks største kolonier. I 1980 havde Danmark tre skarvkolonier, Vorsø, Brændegård og Ormø. Kolonien ved Brændegård var i 1991 Nordeuropas største koloni med næsten 7000 par, der rugede på øen og i træerne ved bredden. Fra de tre kolonier har skarven spredt sig til hele landet, og det vurderes at der nu er 33.000 reder (2009) i Danmark.
I Brændegård Sø vurderes der nu at være godt 2000 ynglepar. Det mindre antal skyldes at skarven skal finde føde længe væk – helt ude ved Lillebælt og at bestanden af småtorsk her har været faldende i perioden. Så begrænsningen har primært været fødemangel. Dog har man også i en periode forsøgt at bekæmpe dem – bl.a. i 1979, hvor godsejeren lod de døde træer på øen fælde, hvilket resulterede i at skarverne begyndte at ruge på jorden. Fuglene henter føde fra Storebælt til Lillebælt og hele Det Sydfynske Øhav. De flyver frem og tilbage ad bestemte korridorer fra tidlig morgen til sen aften. Ved kolonien yngler også sølvmåger, der drager nytte af de fiskerester skarverne gylper op.
Havørnen yngler i skovene ved søen og fouragerer ved alle de tre søer Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø. Antallet af havørne varierer år for år, men i træktiden forår og efterår kan man godt være heldig at se flere på samme tid. Havørnene ynder at jage ved skarvkolonien flere sammen. F.eks. jager den ene ørn skarverne op og så kan den anden slå en skarv i flugten. Eller også lander de simpelthen på en rede og stille og roligt tager æg eller unger.
Af andre fugle ved søerne kan man se toppet lappedykker , knopsvane , grågås , gravand , krikand , gråand , skeand , troldand , hvinand , toppet skallesluger , fiskehejre og sølvmåge , svartbag og fjordterne . Når søens vandstand er lav, er der i træktiden ofte enkelte vadefugle, der fouragerer på de blotlagte mudderflader. Viben kan dog ses i store flokke.
Udover havørnen ses også rørhøg , spurvehøg , duehøg , rød glente , hvepsevåge og tårnfalk .
I Nørresø er der ikke så mange ynglefugle. Her yngler toppet lappedykker , grågås , gråand og skarverne har anlagt en stor koloni.
Skarven tørrer sine vinger og varmer sin krop. Foto: Biopix /Nils Sloth
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Brændegård Sø med omgivelser er ikke lettilgængelig. Ved søens østbred fører en lille offentlig vej rundt (Brændegårdsvej), og der er informationstavler og god udsigt til skarver og rovfugle ved den stærkt forfaldne Brændegård.
Omkring Nørresø er der mulighed for en tur rundt om søen – der dog har bevoksning helt ned til søen, så helt gode udsigtsmuligheder er der ikke.
Vejbeskrivelse
<p> <b> Brændegårds Sø <br/> </b> Fra Faaborg af rute 44 til Vester Aaby. Drej mod nord ad Faurhøjsvej mod Brændegård Sø og drej syd for søen ad Brændegårdsvej. Parkér ved bondegården Brændegård (N 55º 7' 35.28" E 10º 23' 26.88"). Herfra er der udsigt over søen, skarverne og rovfuglene.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e05628b975832123&ll=55.129042,10.381908&spn=0.017175,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e05628b975832123&ll=55.129042,10.381908&spn=0.017175,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Brændegård Sø </a> på et større kort</small><p> <b> Nørresø </b> <br/> Du kommer til P-plads ved Nørresø ved at fortsætte ad Brændegårdsvej nord for Brændegård Sø. Vejen fører vest om Nørresø. Der kan parkeres på (N 55º 8' 47.99" E 10º 21' 55.56").</p>
Fredningen og dens pleje
Brændegård Sø og Nørresø, fredet i 1986, 532 ha.
Det var Danmarks Naturfredningsforening der i 1981 rejste fredningssagen. Hovedårsagen var at beskytte skarvkolonien, der netop i 1979 havde oplevet sine yngletræer fældet. Endvidere ønskede man at staten overtog arealerne ved Brændegård Sø. Ved Nørresø ønskede foreningen at sikre bedre adgangsforhold til søen og en restriktiv politik for jagt og sejlads på søerne. Endelig skulle man fastholde at søen var omkranset af en bøgebevoksning.
Faaborg-Midtfyn kommune har ret til at foretage naturpleje i Nybo Mose, i de øvrige moseområder og på engarealerne. Af hensyn til de botaniske værdier bør offentligheden ikke have adgang til Nybo Mose, men der bør være adgang i videnskabeligt øjemed.
På trods af mange indvendinger blev resultatet stort set som foreningen ønskede, dog overgik arealet ved Brændegård Sø ikke til staten.
Link til fredningskendelse
Brændegård Sø og Nørresø , 1986
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5710 Ringe
Tlf. 72530530
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område:Skov og søer syd for Brahetrolleborg