Bognæs fredningen
Introduktion
Bunden af Roskilde Fjord med den fredede halvø Bognæs er et meget flot, sjællandsk fjordlandskab. Langs halvøens fligede kyst ligger græssede strandenge og rørsumpe, der flere steder går over i meget fine skovbryn og bræmmer med højstammet bøgeskov. Her oplever man for alvor at ”bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Især om foråret, når bøgen springer ud, og om efteråret, når den første lette nattefrost har farvet skoven kobberrød, er dette landskab uforligneligt.
Skovens karakterplante er ramsløg, hvis stærke duft slår en i møde hele sommerhalvåret. På den yderste del af halvøen ligger Askehoved med en blandet skarv- og hejrekoloni, som i de seneste år er gået kraftig tilbage på grund af havørnen, der har sin rede tæt ved kolonien. Efter flere års tilløb er et havørnepar begyndt at yngle på Egehoved, så derfor er denne del af skoven lukket for offentlig adgang fra 1. februar til 1. august. Men havørnene ses hele året flyve rundt i den sydlige del af Roskilde Fjord.
Bognæs giver både fine og store muligheder for naturoplevelser på en vandretur eller en sejltur rundt om halvøen.
De smukke ege når ned til strandkanten. Foto: Ole Malling.
Landskabet
I den inderste og bredeste del af Roskilde Fjord ligger Bognæs, der mod syd har forbindelse til Sjælland via et smalt drag. Bognæs danner en tvedelt halvø, som skiller Kattinge Vig, Bredningen og Lejre Vig fra hinanden. Storskoven og Vesterskoven adskilles af den lille vig Ølvig. Halvøen har en meget fliget kystlinje og ligger omgivet af flere småøer og holme. Det meste af halvøen består af skov omkranset af afgræssede strandenge, men nogle steder går skoven helt ud til strandkanten. Terrænet er svagt bølget med enkelte bakker.
Bognæs til venstre med havørn og skarvkoloni er mere besøgt end Vestskoven, til højre, hvor man ikke kan komme helt ud til spidsen. Foto: Jan Winther Kofod
Plantelivet
På Bognæs er det skovbrynene, der er spændende. De består af rødel , elm , løn samt tjørnekrat med rød kornel og slåen . Smukke grupper af egetræer kan ses på Egehoved. En stor del af den gamle skovbevoksning af bøg og ask er afskovet og der er genplantet med løvtræer, men der går lidt tid før de vokser op til flot skov. Nåletræsbevoksningen består mest af sitka-gran og rød-gran , samt grandis , douglas-gran og lidt skov-fyr og østrigsk fyr .
Om foråret er den frodige muldbund visse steder dækket af hvid anemone , bingelurt og hulrodet lærkespore i både rødlilla og hvid udgave. Enkelte steder vokser også den gule og blå anemone , samt hulkravet kodriver . I april – juli er store dele af skovbunden dækket af den stærkt duftende ramsløg . Desuden er der skælrod og skov-viol .
På strandengene vokser blandt andet harril , hundetunge , slangehoved , læge-øjentrøst, dansk astragel , tykbladet fladstjerne og læge-kokleare . Enkelte steder findes rørsumpe med tagrør , strand- og blågrøn kogleaks .
Man er ikke i tvivl, når man ser en bestand af ramsløg – duften af løg hænger tykt i luften. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Skovene har en tæt bestand af både rådyr og dådyr . Hvis man færdes stille og ikke laver pludselige bevægelser, er der gode chancer for pludselig at stå ansigt til ansigt med disse dyr. Ræven , lækatten og bruden holder også til her. I skoven findes en del vandhuller, hvor der blandt andet findes stor vandsalamander . På Egehoved findes den sjældne bille eremit, som bl.a. bevirker, at Bognæs er udpeget som vigtigt habitatområde.
Fuglelivet i skovene omfatter musvåge , hvepsevåge , skovhornugle , natugle, bogfinke , fuglekonge og træløber m.fl. Visse år høres den sjældne pirol, hvis karakteristiske fløjt gennemtrænger skoven om foråret. I den østlige del af Storskoven er der en fiskehejre- og en skarv koloni, og lige i nærheden har et havørnepar ynglet siden 2007. Bognæs har i mange år været hjemsted for overvintrende havørne, så der er stor glæde, at den store rovfugl har anlagt en rede her, så tæt på Roskilde. Se beskyttelseszone for havørnen på Roskilde Fjord-portalen .
På strandengene yngler strandskade , klyde , stor præstekrave , vibe og rødben . Gul vipstjert findes også her. I de lavvandede områder omkring Bognæs holder mange andefugle til, ikke mindst i vinterhalvåret. Ofte ses tusindvis af troldænder og hundredvis af knopsvaner , samt en del hættemåger og sølvmåger . Netop de mange andefugle er årsag til, at et mindre antal havørne regelmæssigt ses omkring halvøen i den kolde tid.
Det næringsrige brakvand i Kattinge Vig rummer – som resten af Roskilde Fjord – mængder af krebsdyr, insekter, snegle og muslinger, som sammen med fiskene giver føde til de mange fugle. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Ringøen rummer en god fuglebestand, blandt andet en pæn, stor hættemågekoloni, der dog ofte har været truet af udryddelse på grund af rotter.
Havørnen er imponerende med sit store vingefang. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Langs kysterne er der fundet flere bopladser og køkkenmøddinger fra stenalderen. Nogle af bopladserne er fundet på lavt vand nord for Bognæs. De tydeligste fortidsminder i dag er de fem gravhøje på Bognæs, som formentlig er fra bronzealderen.
Bognæs har navn efter bøgen, og hele halvøen har i århundreder været anvendt til græsning og oldendrift. Bognæs er hegnet, så den fungerer som dyrehave, med en fastbestand af dådyr. Fra 1730, hvor Christian 6. skænkede jagt- og fiskeriretten til sin finansminister, C. L. von Plessen, hørte Bognæs ind under Selsø-Lindholm Gods, indtil halvøen i 1995 blev solgt til en anden privat ejer.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er kun adgang til Bognæs til fods eller på cykel. Man må kun færdes på mark- og skovveje, og kun fra solopgang til solnedgang, dog tidligst fra kl. 7. Om efteråret kan Bognæs være lukket på grund af jagt. Ved Skyttehuset på Bognæsvej, før draget over til halvøen, findes en offentlig P-plads. Herfra skal man regne med en spadseretur på 2-3 kilometer, inden man er fremme ved skovene. Dette afholder en del mennesker fra at komme på Bognæs, men til gengæld er der mulighed for at føle sig alene i naturen her.
Turforslag
Følgende to ture udgår fra P-pladsen ved Skyttehuset. Stierne er egnet til både cykler og barnevogne.
En kort tur på omkring 4 km i alt går op til Vesterskoven. Man følger blot vejen lige frem til skoven og ved den første skovvej til venstre drejer man af og fortsætter frem til kysten. Undervejs kommer man forbi smukke strandenge, og på vestsiden af skoven findes kystskrænter med flotte skovbryn.
En længere tur går ud til Storskoven og rundt her. Denne tur er på omkring 8,5 km i alt, og med pauser bør man nok regne med mindst 3 timer. I den østlige del kan stier være lukket med forbudsskilte af hensyn til havørnene. Man kan også afkorte turen ved at krydse tværs over skoven. Fra P-pladsen følger man vejen rundt om Kattinge Vig og følger først den sydlige skovsti frem til Askehoved med skarv- og hejrekolonierne. Går man her helt ud til spidsen af halvøen, skal man lægge 1,5 km til de ovennævnte 8,5 km. Ellers følges skovstien nordpå og man kommer da forbi nogle smukke strandenge langs med skovbrynet. Den videre skovsti går nu ned til den vej, der førte ind i skoven, og ad den fortsætter man nu tilbage til P-pladsen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads.
1. Agernæs. Vestsiden af skoven danner ved kysten et smukt, gammelt skovbryn med blandt andet flerstammede bøgetræer.
2. Smørvig. Smukt fjordlandskab med store sten og prægtige skovbryn med gamle ege og bøge.
3. Flot udsigt. Gamle ege, strandenge og dejlige udsigter over fjorden.
4. Askehoved. Stor fiskehejre- og skarvkoloni.
5. Egehoved. Bevoksning af 3-500-årige ege. Det er her, havørnene og eremit-billen holder til, så området er lukket en del af året, men da ørneparret opholder sig her i nærheden hele året, bør man heller ikke gå herud udenfor afspærringsperioden. Dansk Ornitologisk Forening har opsat en fin observationspost – husk kikkert eller teleskopkikkert.
6. Strandenge. Skovbrynene består nogle steder af tjørnekrat. De flotte strandenge går nogle steder over i strandrørsumpe med tagrør.
7. Ringøen. Her yngler både svaner, måger, terner, ænder og vadefugle. Øen har form som en ring, hvilket ingen kan give en forklaring på.
Vejbeskrivelse
<p> Bognæs ligger i den sydlige del af Roskilde Fjord, nordvest for Roskilde.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Kommer man ad Holbækmotorvejen fra København tager man afkørsel 13, kører lidt sydpå ad Ringstedvej og drejer så til højre ad Lindenborgvej (rute 155). Kommer man ad Holbækmotorvejen vestfra, tager man afkørsel 14 og drejer til venstre ad Lindenborgvej. Fremme i Gevninge kører man nordpå op til Herslev og nordud af landsbyen til P-pladsen ved Skyttehuset på Bognæsvej.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Der kører ingen busser helt til Bognæs. De nærmeste stoppesteder er Kattinge Sø og Herslev.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Koordinater ovenfor viser til P-pladsen ved Skyttehuset på Bognæsvej. <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b749eaecc6ea94c&ll=55.684553,12.01664&spn=0.067742,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b749eaecc6ea94c&ll=55.684553,12.01664&spn=0.067742,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bognæs </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bognæshalvøen, i alt 476 hektar, blev fredet i 1969.
Fredningen skete for at bevare de landskabelige værdier for eftertiden og for at give offentligheden adgang til skovene. Bognæs er sammen med det meste af Roskilde Fjord udpeget som Natura2000-område, fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. Der er derfor færdselsforbud på en række småøer og holme i perioden fra 1. april til 15. juli. Bognæs er privatejet og skoven dyrkes som traditionelt, blandet skov- og landbrug.
I forbindelse med at havørnen har slået sig ned på Egehoved i Storskoven, er der indført adgangsrestriktioner omkring ynglestedet i fuglenes yngletid. I perioden fra 1. februar til 1. august vil der i en passende afstand fra redetræet være opsat forbudsskilte i skoven. I første omgang gælder det til 2009. Er man i båd ude på fjorden, bør man vise hensyn ved ikke at ankre op eller ligge stille på vandet tættere end 300 meter fra kysten. Derimod kan man godt sejle stilfærdigt forbi reden indtil 100 meter fra kysten. Afspærringsområdet er afmærket med en bøje med gult kryds og to gule kryds på stranden. Se det afmærkede område på portalen for Roskilde Fjord . I Kattinge Vig kan man sejle som normalt uden at genere havørnene
Llink til fredningskendelser:
Selsø-Lindholm Gods (bl.a. Bognæs), 1969
Boserup (visse arealer op mod Bognæs), 1980
Risgårde , 1964
Kattinge Vig , 1964
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Lejre Kommune
Lyndby Gade 19, Lyndby
4070 Kirke Hyllinge
Tlf. 46464646
Læs også:
Hjemmeside om Roskilde Fjord og beskrivelse af Bognæs
Miljøministeriets Natura2000-område: Roskilde Fjord