Bjerre Skov

Introduktion

Bjerre Skov ligger på nordskråningen af den brede og 131 m høje Lysnetbakke, 10 km sydvest for Randers. Den stive og altid fugtige lerjord har vanskeliggjort og forsinket landbrugsudviklingen og langt op i 1900-tallet fandtes her overdrev med opsigtsvækkende artslister. I dag er blomsterlivet ødelagt af tiltag for at øge græsningsværdien. Samtidig har iberisk skovsnegl dannet en betydelig bestand. Tilbage står udsigterne ned mod Gudenådalen samt fredningens småskove, som mange steder synes glemte og eventyrlige. De består af blandet løvskov og har i århundrede været drevet som stævningsskove. Der knytter sig en særlig flora og fauna til skovene. Desværre er en del af de gamle skove er erstattet af nåletræsbeplantninger og området præges af stærke jagtinteresser.

Trods ødelæggelser er denne fredning stadig interessant. Den sydlige del er en mosaik af skov og åbent land med landskabstræk, der rækker flere hundrede år tilbage i historien. Den nordlige del af området er landbrugsjord. Fredningssagen blev i 1980 rejst af Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at bevare det gamle landskab. Sagen blev afsluttet i Overfredningsnævnet i maj 1986, hvor 166 ha blev fredet. Området er privatejet og fordelt på 25 lodsejere.

Gamle træer med spor efter stævning kan ses i Bjerre Skov.

Foto: Ingemann Schnetler

Landskabet

Kernen i Lysnetbakken, med den fredede Bjerre Skov liggende på nordskråningen, består af plastisk ler aflejret i Tertiærtiden for 40-50 millioner år siden. Leret ses i bækbrinkerne langs Vissing Bæk, der udspringer i den sydlige del af Bjerre Skov og løber mod nordøst gennem en løvskovsklædt dal. Få kilometer øst for Bjerre Skov ligger råstofgrave med tilhørende fabriksanlæg, hvor man gennem de seneste 50 år har udnyttet plastisk ler til fremstilling af ”Leca-nødder” til isolering af huse samt ”Letklinker” til pilotering ved f.eks. vejbyggeri.

Plantelivet

Bjerre Skov består af en mosaik af småskove, græsarealer og ager. Størstedelen af skovarealet domineres af el eller ask. Hvor der er muldbund findes bevoksninger med bøg og lidt eg . En central parcel er beplantet med nåletræ. På de fugtige jorder findes gammel elleskov . Flere af løvskovene er stævningsskove, som førhen blev udnyttet af områdets bønder. De stævnede og lysåbne dele af Bjerre Skov rummer om foråret en pragtfuld flora med hvid anemone , blå anemone , fladkravet og storblomstret kodriver og hylster-guldstjerne . Hen på sommeren dominerer almindelig mjødurt .

De lysåbne arealer lå førhen hen som overdrev. Jorden var næringsfattig, kalkrig og leret og var voksested for en artsrig flora. I de seneste årtier har tilførsel af kvælstof gennem luften øget væksten af skyggedannende planter. Desuden har jordbehandling og udsæd med henblik på forbedring af områdets græsningsværdi ødelagt de gamle overdrev. En kortlægning af områdets flora gennemført af Miljøministeriet i 2000 viser, at sjældne planter som bakke-gøgelilje , skov-gøgelilje , kantet perikon og mose-troldurt er forsvundet.

Kulturhistorie

Bjerre Skov ligger på grænsen mellem Værum Sogn og Vissing Sogn, og området blev gennem århundrede drevet som overdrev og stævningsskove af bønderne fra de omkringliggende landsbyer.

Stævningsskovenes består af klassiske danske løvtræer og skovbilledet kendetegnes ved at stammerne står i knipper. Med stævning menes en nedskæring af stammerne for at opnå genvækst. En gang om året stævnede man en så stor del af skoven, at man i løbet af en passende årrække nåede gennem hele skovstykket. Derefter begyndte man forfra med det først stævnede stykke, hvor stubskuddene i mellemtiden var vokset op til fældningsstørrelse. Omdriftstiden i en stævningsskov var almindeligvis 25 til 30 år. Træet fra stævningsskovene blev brugt bl.a. til brænde, risgærder og redskaber. Da bøg næsten aldrig skyder igen fra stubben efter nedskæring finder man almindeligvis ikke bøg i en stævningsskov. Nåletræer forekommer aldrig.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fredningskendelsen for Bjerre Skov omtaler ikke den offentlige adgang til det fredede område. Offentlig færdsel er derfor underlagt de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Da de fredede områder er privatejet, må færdsel kun finde sted på skov- og markveje. Der findes ikke P-pladser og afmærkede stier. Den bedste måde at besøge Bjerre Skov på er en spadseretur ad markvejen langs den nordlige fredningsgrænse. Herfra går flere markveje op i bakkerne.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 23' 42.86'', Y: 9° 59' 57.17''
<p> Bjerre Skov ligger 7 km syd for Randers. Følg Vissingvej fra Værum mod Vissing. 700 m syd for Værum ( N 56° 23' 42,86" E 9° 59' 57,17") går en markvej ind til højre mod vest. Fra den vestgående markvej fører flere sydgående markveje op i det naturfredede område. P-pladser og afmærkede stier findes ikke.</p><a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.38702&longitude=9.99794&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/></a>

Fredningen og dens pleje

Fredningssagen Bjerre Skov blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 1980 med henblik på at bevare et enestående kuperet landskab med mosaik af græsgange, agerjord og småskove med en betydelig andel af stævningsskov. De lokale lodsejere var fra starten imod fredningen på grund af forbud mod beplantning. Men fredningen blev afgjort i Overfredningsnævnets i maj 1986, hvor i alt 166 ha blev fredet. Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne.

I overfredningsnævnets kendelse hedder det bl.a., at stævningsskovene skal bevares eller genskabes, ved genplantning af naturligt forekommende danske løvtræer. I skovene kan der foretages hugst og stævning og fredningen hindrer ikke at eksisterende nåletræspartier opgives eller udskiftes med naturligt forekomne løvtræer. De udyrkede arealer må ikke opdyrkes eller tilplantes, men der kan gennemføres græsning.

Tilgroning af udyrkede arealer har ført til, at myndighederne har udarbejdet en plejeplan og der er gennemført rydninger og opsætning af hegn med henblik på udsætning af husdyr. Der er stærke begrænsninger i anvendelsen af ukrudts- og insektmidler på de udyrkede arealer og i skovene. Landbrugsarealer må ikke tilplantes og der må ikke etableres nye levende hegn. Som helhed skal området bevares i sin nuværende tilstand. Der må ikke opføres bygninger af nogen art.

Link til fredningskendelse

Bjerre Skov , 1986

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Randers Kommune

Laksetorvet

8900 Randers C

Tlf: 89151515

Læs også

Miljøministeriet Natura2000-område: Bjerre Skov og Haslund Skov