Introduktion
En vandretur ad de mange stier i Arrenakke Bakker åbenbarer flotte og spektakulære udsyn over Arresø, sommerhusene i Asserbo Plantage og den nordlige del af Roskilde Fjord.
Området er – som fredningen også antyder – et spektakulært og kuperet område. Det bakkede terræn og engene langs Arrenakke Å har været brugt til græsning og skovdrift i århundreder. I første halvdel af dette århundrede er der udstykket og bygget enkelte sommerhuse på arealerne, herunder et mindre sommerhus af træ på toppen af Arrenakke Bakker.
Landskabet
Nordøstsjælland dækkedes hen imod den seneste istids afslutning – for mere end 15 tusinde år siden – af to kæmpemæssige isbræer. En nordlig kommende fra Sverige og en sydlig fra Baltikum.
Efter isens afsmeltning, der for den nordlige bræs vedkommende foregik ujævnt og stødvist, fremstod et landskab med et overfladerelief, der var præget af urolige terrænformer og mager jord.
Arrenakke Bakker og det kuperede landskab omkring den, er dagens håndgribelige bevis på, at denne udvikling har fundet sted.
Plantelivet
I de seneste 40 år er der sket en betydelig opvækst af træer og buske, ligesom der er sket tilplantninger i området. Det forringer de enestående udsigter og truer de værdifulde græsningsenges bestande af gøgeurter. Området er dog stadig af stor landskabelig og naturhistorisk værdi.
Terrænet og engene langs åen har været brugt til skovdrift og græsning i århundreder.
Kulturhistorie
Det fredede område er karakteriseret ved dets fravær af sommerhuse i de nærliggende plantager. Det er også baggrund for fredningens gennemførelse. Alternativet til ikke at frede ville have medført store udstykninger i landskabet og beplantninger med træer og buske. Unikt for fredningen er de fine udsigter fra de høje punkter Store Arrenakke Bakke og Lille Arrenakke Bakke.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
På en lille planche ved P-pladsen (se oven for) er der mulighed for at vandre mindre ture i fredningen. Turen er på grusstier og græs-trampestier. Terrænet stiger 35 meter fra P-pladsen ved Helsingevej til toppen af Store Arrenakke Bakke. Visse steder løber ruten langs stejle skråninger.
Arealerne er i privatejet, men det er tilladt at gøre ophold på toppen af de to bakker (stjernemarkeret), selvom man er tættere end 150 m på nærmeste ejendom. Respekter grundejernes privatliv og tag dit affald med.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 00.134', Y: 12º 02.223'

Følg rute 16 gennem Frederiksværk og drej i rundkørsel videre mod Helsinge ad Helsingevej, rute 205, mod nord til Grønnehave.

Et godt udgangspunkt for ture er den lille P-plads, der ligger ud til Helsingevej 89-95. Her findes infotavle med ture i Arrenakke Bakker. Herfra kan man følge stier, hvor flere af dem fører til høje punkter.

Ovenstående GPS-koordinater viser til P-pladsen.

Vis  Arrenakke Bakker  på et større kort
Fredningen og dens pleje
Arrenakke Bakker, 59 ha, fredet 1998.
Formålet med denne fredning er at bevare de store naturværdier og at skabe øget, offentlig adgang til det fredede område samt sikre naturpleje og naturgenopretning.
Naturfredningsforeningen rejste ønsket om fredning af de store og smukke bakker. Det daværende amt ønskede også en fredning og kommunen anbefalede også at frede. Syv lodsejere ankede til Naturklagenævnet, der er naturens højesteret.
Fredningen blev gennemført og den sikrer de enestående udsigtsforhold, bevarer landskabelige og rekreative, kulturhistoriske værdier, sikrer og forbedrer offentlighedens adgang, skaber opholdsmuligheder og udlægger offentlige opholdsarealer.
Link til fredningskendelse
Arrenakke Bakker , 1998
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000