Arrenæs
Introduktion
Halvøen Arrenæs ved Arresøs vestlige bred stikker ud i Danmarks største sø. På næsset er der gennemført mange, mindre fredninger, der øger oplevelsesværdien for såvel den fastboende befolkning som de mange gæster, der besøger stedet og fredningerne.
Især Nørremosen og Dronningholm-mosen er biologisk set interessante. Mange svømme- og vadefugle holder til i disse områder. På Arrenæs er i alt 12 bronzealderhøje og flere af dem kan ses vidt omkring.
For 40-50 år siden købte staten flere ejendomme op for at sikre de vigtigste arealer, og staten ejer nu halvdelen af Arrenæshalvøens 8.6 km 2 . Opkøbet og fredningen af disse ejendomme har været afgørende for den positive udvikling på Arrenæs i årene derefter.
Oplevelserne på Arrenæs skal ses i et tæt samspil med Arresø, Danmarks største på 41 km 2 .
Søen er ret fladvandet. Vanddybden er i snit tre meter. I stenalderen var søen og Roskilde Fjord lavvandede havarme. Søens vand lever langt fra op til de krav, der bør overholdes. Der er for mange næringsstoffer i tilledninger fra bække, åer og landbrugets overskudsgødning.
Det gamle Dronningholm Voldsted ligger ud til Arresø.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Som nævnt er landskabet særdeles varieret og smukt.
Arresøs smukke landskab er skabt af isens afsmeltning som afslutning på den sidste istid. Den centrale og sydlige del af halvøen kulminerer ved den 70 meter over havet beliggende gravhøj, Maglehøj. Halvøen er et kuperet landbrugslandskab med stor variation. Her er dyrkede marker, græsningsarealer, skove, levende hegn og enge.
Igennem de sidste 20 år er der gjort et stort arbejde for at skabe et bedre vandmiljø i Arresø. Især øst for søen er der genskabt vådområder, der tilbageholder vandet fra åer og bække og dermed også sender mere rent vand ud i søen, der er et af EU udpeget fuglebeskyttelsesområde.
Oldtidshøje ved Dragebjerggaard. Foto: Poul Henrik Harritz
Plantelivet
Nørremosen og Dronningholmmosen med voldstedet Dronningborg rummer et rigt planteliv med flere sjældne arter. Området syd for voldstedet udgøres i dag af Dronningholm Mose. Et spændende botanisk område (med bl.a. den sjældne halvgræs hvas avneknippe ), som man bedst kan komme til ved at følge det stisystem, der er anlagt ud over Arrenæs.
Hvas avneknippe er karakterart for kalkrige moser.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Området er af stor betydning som yngle- og rasteplads for et stort antal svømme- og vadefugle.
I skovene, hvoraf Auderød Skov er den største, ses spætter og småfugle samt mejser og sangere. Blandt de større arter ses rådyr på halvøen og såvel fiskeørn , rørdrum som rørhøg yngler i og ved søen.
Det kunne være interessant at opsætte redekasser i de kystnære skove til hvinænder . Det er sket med stor succes ved Esrum Sø.
Fiskeørn fouragerer ofte langs Arresøs kyster.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Arresø, der er meget lavvandet med største dybde på 5,6 m, er næsten delt af den bakkede halvø Arrenæs. Arresø var i stenalderen en havbugt, idet et sund førte fra nordenden til Kattegat, hvor Asserbo Plantage nu ligger. Ved en landhævning på ca. 5 m er søen blevet afskåret fra havet.
Sandflugten fra det tidligere sund truede i 1600-tallet med at lukke det naturlige åløb nord om Arrenakke til Roskilde Fjord. For at hindre oversvømmelser og for at udnytte vandkraft blev Arresø Kanal åbnet i 1719 gennem morænebakkerne syd for Arrenakke til fjorden, og det banede vejen for grundlæggelsen af byen Frederiksværk.
Ålefiskeri og rørskær har været af økonomisk betydning, men søen er i dag fortrinsvis rekreativt område. Spildevand fra omegnens byer har dog forurenet søen med megen algevækst som resultat. I de senere år er denne forurening dog blevet kraftigt mindsket ved udbygning af de kommunale rensningsanlæg og øgede krav til rensning af spildevand samt etablering af vådområder, der kan tilbageholde fosfor.
De fredede områder udgør til sammen en smuk mosaik. De er blandt andet realiseret ved statslige opkøb af jorden på Arrenæs, men historien om Dronningholm er et par linjer værd:
Dronningholm
Borgen er anlagt omkring år 1200, men nævnes først skriftligt i år 1342, hvor Albrecht Moltke fik borgen i forlening af Valdemar Atterdag. Senere var det rigets drosk, Henning Podebusk, der overtog og efter hans død blev godset solgt til dronning Margrethe. Dengang stod vandet i Arresø meget højere end i dag og borgen var bygget på en ø med vandgrave og ringvolde omkring borgbanken. Der var desuden et stort porttårn.
Der er mange dramatiske episoder knyttet til Dronningborg. Den katolske ærkebiskop, Gustav Trolle, fik borgen i forlening fra 1520, men da Frederik den I, overtog magten, gav kongen borgen til Klaus Ravensberg, men ærkebiskoppen ville ikke give afkald på borgen, hvorefter den blev indtaget med storm. I 1500-tallet forfaldt borgen. Den blev udgravet af Nationalmuseet fra 1933-1939. I dag ses flere af borgmurerne og banken ligger intakt ud til Arresøs bred.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er mange muligheder for at gå ture på det smukke Arrenæs. Ikke færre end syv P-pladser giver adgang til ligeså mange vandreture. Allernordligst er der i Auderød Skov en tur, der følger skoven rundt i brynet ud mod søen.
På kortet ovenfor er valgt to ture; en der tager udgangspunkt ved Dronningholm (grøn rute) og en med udgangspunkt ved Sonnerup eller P-plads nord herfor (blå rute). Begge ture kommer forbi nogle gode udsigter over Arresø og historiske fortidsminder som enten borg eller bronzealderhøje.
Vejbeskrivelse
<p> Hvor Hillerødvejen, rute 16, i nordgående retning kører ind i rundkørsel i Frederiksværk, drej da mod øst mod Arrenæs /Brederød ad Karlsgavevej.</p><p> Herfra kan gøres en rundtur i bil gennem Brederød, ad Auderødvej, forbi Dronningborg og videre mod Nordhusvej til Auderød Skov. Tilbage samme vej til Ellehavegård og mod syd/øst ad Hedestien, senere Ravnsbakkevej/Sonnerupvej, forbi Ravnsbakke-, Dragebjerg- og Birkemosegård-fredningerne, tilbage til Brederød.</p><p> <i> Her angives GPS-koordinater for de enkelte fredninger og for eventuelle P-pladser: <br/> </i> Brederød: N 55º 58.118 E 12º 03.014 <br/> Dronningborg: N 55º 58.229 E 12º 03.412 P: N 55º 58.130 E 12º 03.412 <br/> Auderød: N 55º 58.336 E 12º 03.630 <br/> Ravnsbakke: N 55º 57.884 E 12º 04.477 P: N 55º 57.981 E 12º 04.228 <br/> Dragebjerg: N 55º 57.589 E 12º 03.779 P: N 55º 57.717 E 12º 03.678 <br/> Birkemosegård: N 55º 57.875 E 12º 03.552</p><p> Kortet herunder viser til Dronningborg:</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878dc5fbdc2115d22&ll=55.978985,12.075005&spn=0.033615,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878dc5fbdc2115d22&ll=55.978985,12.075005&spn=0.033615,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Arrenæs </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Helt tilbage i 1945 forsøgte staten at skabe en helhedsplan for fredninger på Arresø-halvøen, så størstedelen af halvøen blev pålagt en tinglyst fredningsplan, der dog ved naturfredningsloven i 1975 blev ophævet. I årene forinden havde staten med henblik på sikring af de værdifuldeste arealer påbegyndt opkøb af ejendomme; første køb i 1967, og i perioden frem til 1976 erhvervedes 8 landbrugsejendomme og enkelte småarealer med et samlet areal på 254 ha.
Brederød, 12.000 m 2 , fredet 1954
I 1953 ville en landmand gerne udstykke sin ejendom. Fredningsnævnet ville ikke være med til det, da der i forvejen ikke kunne gives lov til yderligere bebyggelse. Gårdejeren rejste derfor en fredningssag og krævede erstatning for mistet indtægt ved salg af byggegrunde. Ejeren indgik et forlig og fik 7500 kr. i erstatning.
Dronningborg, 13.000 m 2 , fredet 1941
Turistforeningen i Frederiksværk købte det stykke jord, hvor ruinen af denne borg ligger, og ønskede det fredet. Arealet skal henligge udyrket, og der skal være adgang for alle.
Auderød udsigt, 5400 m 2 , fredet 1950
En stålværksarbejder erhvervede et stykke jord for 1050 kr. i 1948. Han ville opføre et mindre hus og oprette en hønsefarm pga. svigtende helbred. Han fik afslag, da der allerede var et forbud mod byggeri på grunden. Han fik derfor rejst en fredningssag og krævede en erstatning på 3200 kr.
Auderød Bebyggelse, 1962
Fredning af en række parceller i forbindelse med udstykning af sommerhusområde. Det skal forblive et pænt område og hækkene må ikke være højere end 1,80 m.
Auderød, beplantning og udstykning, 1958
Fredningsnævnet bliver påtaleberettiget vedr. udformning og placering af en række huse i en beplantning.
Ravnsbakke, fredet 1969
Området, som en grundejer ønskede at opføre en beboelsesejendom på, ligger åbent med udsigt over Arresø. Da det er en del af fredningsplanen for Arresøhalvøens fredede områder, nægtes han tilladelse til det ansøgte. Nævnet fik en status quo-fredning, altså en fredning uden ændringer. Ejeren fik 32.000 kroner i erstatning.
Arresø udsigt, 1952
Fredningsbestemmelserne angår at sikre skrænt mod Arresø mod skæmmende udhuse og bådebroer i forbindelse med udstykning af fem sommerhusgrunde samt bestemmelser om udformning af sommerhusenes udseende.
Dragebjerg, 27 ha, fredet 1969
En direktør søgte i 1967 tilladelse til at bygge et hus på højdepunktet Dragebjerg, der ligger 250 meter fra Arresø. Hvis han fik lov, ville han droppe et påtænkt byggeri på Kirkebakken! Beliggenheden ligger indenfor fredningsplanen for Arrenæs’ arealer for fredninger ved Arresø, og ejeren fik derfor et nej. Dragebjerggård nedbrændte i 1994 og en ny gård er bygget. Området er fredet og skal fortrinsvis benyttes som landbrugsareal.
Birkemosegård, 10 ha, fredet 1970
Det lokale fredningsnævn gav tilladelse til, at der afgraves et syv meter tykt gruslag på et 10 ha stort areal. Arealet skal dog fortsat benyttes som landbrugsareal og jordsmonnet må ikke ændres ved afgravning udover det tilladte.
Dunkehus, 1963
Frivillig deklaration der sikrer udsigt mod Arresø fra landevejen.
Link til fredningskendelser
Brederød , fredet 1954
Dronningborg , fredet 1941
Auderød udsigt , 1950
Auderød bebyggelse , 1962
Auderød , 1958
Ravnsbakke , fredet 1969
Auderød Sti , 1950
Arresø udsigt , 1952
Dragebjerg , fredet 1969
Birkemosegård , fredet 1970
Dunkehus , 1963
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000
Læs også
Naturstyrelsens folder: Arrenæs Frederiksværk
Naturstyrelsens beskrivelse af Arresø
Miljøministeriet Natura 2000-område: Arresø, Ellemosen og Li. Lyngby Mose
