Arnager kyst og overdrev

Det lille fiskerleje Arnager kan føres tilbage til 1500-tallet. Gennem tiderne har fiskerne forsøgt at anlægge en havn, men den sandede til. Der har også været planer om at anlægge en flådehavn her. I 1884 byggede man så Bornholms første såkaldte øhavn, der ligger for enden af en 184 meter lang træbro. Det gav dybt vand til bådene, og det sand, havet flyttede langs med kysten, kunne passere under broen. Åbningen vender mod land, så havnen beskyttes mod bølgerne. Der er et silderøgeri i byen.

Lidt nordøst for byen ligger en mindre jættestue fra stenalderen. Ved en undersøgelse i 1937 blev der blandt andet fundet ravperler, lerkar og rester af 15 menneskeskeletter. Jættestuen blev undersøgt af den senere rigsantikvar P.V. Glob, som måtte opleve, at en skeptisk turist meldte ham til Nationalmuseet, da udgravningen så lidt mistænkelig ud. Men en af museets medarbejdere kunne berolige den bekymrede mand med, at det var museets egne undersøgelser.

Midt i 1800-tallet fandt den bornholmske geolog Magnus Jespersen knolde af fosforit, hvoraf man kan udvinde  kunstgødning. Men først under 1. verdenskrig, da import af gødningsmidler stoppede, blev der vist interesse for forekomsten. I 1918 opførte staten en fabrik ved Madsegrav. Fosforitten blev udskibet til Aalborg fra en pælebro, som der endnu findes rester af ved stranden. Resterne af fabrikken ses i den vestlige del af området på et kreaturgræsset overdrevsområde.