Arnager kyst og overdrev
Introduktion
De fredede områder øst for det lille fiskerleje Arnager rummer store geologiske og landskabelige værdier. I kystklinten kan man være heldig at finde fossiler af dyr og planter, og for nylig blev der fundet fodaftryk efter dinosaurer. Arnager havn er Bornholms første såkaldte øhavn, som man kan gå ud til ad en næsten 200 meter lang træbro.
Dinosaurerspor! Foto: Søren Olsen
Landskabet
Det fredede landskab ved Arnager består af sandstrand, kystklinter, overdrev og græsarealer med lidt sommerhuse. Især klinterne påkalder sig opmærksomhed, da deres profiler holdes delvis åbne af havets erosion. Kystklinterne består primært af ler og sand aflejret i kridttiden. Flere steder i klinten findes det såkaldte Arnagergrønsand, hvori der er fundet mange fossiler, blandt andet kokkolitter. De sorte aflejringer er kulholdigt ler med masser af planterester.
I kridttidsaflejringerne forekommer et cirka 40-50 cm tykt lag såkaldt konglomerat med fosforitknolde, som er blevet udnyttet industrielt ved Madsegrav. Disse grove partikler er sorte eller mørkebrune og sammenkittet af finkornet materiale, hvor der indgår kalkslam og glaukonit.
Stejle kystklinter hvor man kan være heldig at finde forsteninger. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Af den rige flora på skrænterne og klinterne kan nævnes kost-nellike , nikkende limurt , sand-rottehale , blodstillende bibernelle , filtbladet kongelys , voldtimian og farve-gåseurt . Mere uønsket er forekomsten af gyvel , rynket rose og ørnebregne . Nede på stranden vokser blandt andet strand-mandstro , strandkål og tykbladet mælde.
Kulturhistorie
Det lille fiskerleje Arnager kan føres tilbage til 1500-tallet. Gennem tiderne har fiskerne forsøgt at anlægge en havn, men den sandede til. Der har også været planer om at anlægge en flådehavn her. I 1884 byggede man så Bornholms første såkaldte øhavn, der ligger for enden af en 184 meter lang træbro. Det gav dybt vand til bådene, og det sand, havet flyttede langs med kysten, kunne passere under broen. Åbningen vender mod land, så havnen beskyttes mod bølgerne. Der er et silderøgeri i byen.
Lidt nordøst for byen ligger en mindre jættestue fra stenalderen. Ved en undersøgelse i 1937 blev der blandt andet fundet ravperler, lerkar og rester af 15 menneskeskeletter. Jættestuen blev undersøgt af den senere rigsantikvar P.V. Glob, som måtte opleve, at en skeptisk turist meldte ham til Nationalmuseet, da udgravningen så lidt mistænkelig ud. Men en af museets medarbejdere kunne berolige den bekymrede mand med, at det var museets egne undersøgelser.
Midt i 1800-tallet fandt den bornholmske geolog Magnus Jespersen knolde af fosforit, hvoraf man kan udvinde kunstgødning. Men først under 1. verdenskrig, da import af gødningsmidler stoppede, blev der vist interesse for forekomsten. I 1918 opførte staten en fabrik ved Madsegrav. Fosforitten blev udskibet til Aalborg fra en pælebro, som der endnu findes rester af ved stranden. Resterne af fabrikken ses i den vestlige del af området på et kreaturgræsset overdrevsområde.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang til det fredede område på stranden og ad stier oven for klinten. Der er P-pladser i Arnager, samt ved Søndre Landevej, i nærheden af Madsegrav.
Turforslag
Området lægger op til nogle små gåture. Kør fra Søndre Landevej ned ad Arnagervej, stop ved den lille P-plads med stien til jættestuen, som ligger for enden af Rønne Lufthavn. Kør herefter ned til kysten i fiskerlejet, besøg eventuelt øhavnen, følg herefter stien oven på klinten til trappen ved Madsegrav, og fortsæt længere hen ad stranden eller vend tilbage til havnen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
P. P-pladser
1. Havnen. Bornholms første øhavn, som man kan gå ud til ad en næsten 200 meter lang træbro.
2. Madsegrav. Her lå en fabrik, der udvandt kunstgødning af fosforit.
3. Jættestue. En lille fin jættestue, hvor man blandt andet har fundet ravperler, lerkar og rester af 15 menneskeskeletter.
4. Dyrespor. På klintevæggen findes dinosaurfodspor, der aftegner sig som store, sorte, grydeformede fordybninger ned i det lyse ler.
Vejbeskrivelse
<p> Arnager ligger cirka 8 km sydøst for Rønne på Sydvestbornholm.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Rønne kører man ud ad Søndre Landevej til Arnager.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 7 kører ud ad Søndre Landevej til Arnager.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Viser P-pladsen havnen i Arnager. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.05286&longitude=14.77792&zoom=19&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1969 blev 5,6 hektar kyst og bagland op til Arnager fredet for at give offentligheden adgang. Samtidig blev et areal udstykket til sommerhuse (som fredningsplanudvalget skulle godkende), på hvis veje og stier offentligheden også må færdes til fods. I 1972 fredede man yderligere 9,2 hektar i forlængelse af det foregående areal. Denne fredning (der kaldes for Nylars Strand) skete af rekreative og landskabelige årsager.
Link til fredningskendelser
Nylars Strand , 1972
Arnager , 1969
Skyttegård , 1976
+ areal ved havn
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Peter Gravesen: Geologisk set Bornholm (Skov- og Naturstyrelsen & Geografforlaget, 1996), sider 132-137: Arnager Bugt og Madsegrav.
Miljøministeriet Natura2000-område: Arnager kyst