Annisse – fredninger
Introduktion
Annisse er en lille by, der ligger ud til Danmarks største sø, Arresø. Vest og nordvest for byen ligger en stribe af smukke fredninger. De er med til at sikre flotte udsigter ud over Arresø.
Arresø er Danmarks største sø på 41 km 2 . Søen er meget lavvandet med største dybde på 5,6 m, og næsten delt af den bakkede halvø Arrenæs. Søen var i stenalderen en havbugt, idet et sund førte fra nordenden til Kattegat, hvor Asserbo Plantage nu ligger. Ved en landhævning på ca. 5 m er søen blevet afskåret fra havet. Sandflugten fra det tidligere sund truede i 1600-tallet med at lukke det naturlige åløb nord om Arrenakke til Roskilde Fjord. For at hindre oversvømmelser og for at udnytte vandkraft blev Arresø Kanal åbnet i 1719 gennem morænebakkerne syd for Arrenakke til fjorden.
Ålefiskeri og rørskær har været af økonomisk betydning, men søen er i dag fortrinsvis rekreativt område. Spildevand fra omegnens byer har dog forurenet søen med megen algevækst som resultat. I de senere år er denne forurening dog blevet kraftigt mindsket ved udbygning af de kommunale rensningsanlæg og øgede krav til rensning af spildevand samt etablering af vådområder, der kan tilbageholde fosfor. Arresø er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.
Landskabet
Søens 40 km2 udgør en vanddækket lavning i dette hjørne af Nordsjælland. Nordvest for søen har sandflugten hærget og på Arrenæs og østkysten er mange dødishuller, større eller mindre sænkninger i jorden, hvor en isklump har ligget i århundreder, før den var helt smeltet og efterlod et ofte ret dybt hul. Mod syd er landskabet meget sandet.
Plantelivet
En række af de omtalte fredninger ligger ud til Arresø og er domineret af rørskov, pilekrat og mange steder langs bredden er rørsump dominerende. Store dele af kystlinjen omkring Arresø er dyrkede landbrugslandskaber, og de drives stadig intensivt.
Det er vigtigt at opretholde og intensivere naturplejen, og det kan ske gennem fortsat afgræsning og høslæt på engene.
Dyrelivet
I og omkring Arresø er store yngle- og rastebestande af især fiskeædende vandfugle som toppet lappedykker , skarv , fiskehejre og stor skallesluger . Af sidstnævnte art kan der opholde sig op til 5000 individer om vinteren. Det er et af de største danske overvintringssteder for arten.
Havørnen og fiskeørnen optræder hyppigt. Mere sjældne andearter som knarand , atlingand og skeand yngler fåtalligt. Sangfuglen rørsanger synger lystigt fra sivene om foråret.
I det åbne land omkring søen ses en del rådyr .
Skarven tørrer sine vinger og får varmen. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Arresøen havde i 1700-tallet afløb til Kattegat, men det sandede til og i dag løber vandt mod vest ud i Roskilde Fjord. Gennem de sidste århundreder har folk slået sig ned ved denne store sø, og flere bebyggelser er blevet anlagt helt ud til søbredden. Der er tidligere foregået en del erhvervsfiskeri i Arresø, men en stor negativ påvirkning af næringsstoffer fra det omkringliggende landbrug har forringet vandkvaliteten. Der er kun få fiskere tilbage.
Ålefiskeri og rørskær har været af økonomisk betydning, men søen er i dag fortrinsvis rekreativt område. I de senere år er næringsstoftilførslen aftaget, ikke mindst fordi en række ”våde enge” øst for søen tilbageholder en del næringsstoffer. Arresø er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes en vandretur, der udgår fra Annisse By ved kirken. Gå mod syd ad Bystræde og videre ad Hovgårdsvej, der går nær flere af fredningerne. Man kan enten gå samme vej tilbage eller prøve at gå mod nord langs Arresø og siden ad landevejen tilbage til kirken.
Vejbeskrivelse
<p> Kører man ad Præstevej mellem Annisse og Ramløse, vil fredningerne ligge på begge sider af vejen.</p><p> Man kan parkere ved Annisse Kirke eller på P-plads ved Bystræde. N 55º 58.912' E 012º 10.327'. Herfra kan man gå mod syd og videre ad Hougårdsvej og få et indtryk af de fredede områder. Flere af dem har fælles grænser, og de kan derfor være svære at opleve under turen gennem dem.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.0004898746d9602febbbf&ll=55.985803,12.163754&spn=0.033609,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.0004898746d9602febbbf&ll=55.985803,12.163754&spn=0.033609,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Annisse </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bakkelandet, fredet 1965
En ejer af en del af området fik af Overfredningsnævnet lov til at udstykke et mindre område til bebyggelse. Det skal ske på det vilkår, at de øvrige arealer fredes. Det fredede område må aldrig bebygges eller beplantes, men skal henligge i sin nuværende tilstand.
Duebjerg, 6,6 ha., fredet 1992
Igen er der tale om, at en lodsejer ønsker at bebygge sin jord med op til 22 sommerhusgrunde. Alle fredningsmyndigheder ønskede en fredning af arealet. Området er sikret i en tidligere helhedsplan for fredninger omkring Arresø, og lodsejeren fik derfor ikke lov til at gennemføre udstykningsplanen. Området er netop friholdt for at sikre udsigten over søen fra vejen.
Dalenborg, fredet 1980
Her er igen tale om en gårdejer, der forpligter sig til ikke at bebygge og beplante et areal. Forudsætningen for gavmildheden er, at ejeren får Overfredningsnævnets tilladelse til at udstykke til en række sommerhuse.
Hovgårds eng, 1951
Atter er der tale om en jordejer, der ville udstykke dele af sin jord til sommerhuse. Fredningsnævnet gennemførte fredningen, der har stor landskabelig betydning.
Hovgårds og Rygårds enge, 1946
Fredningen omfatter en lang, smal strimmel jord på begge sider af Hovgårds Pynt. Der er tale om engjord, der stod overfor at blive afvandet.
Direktør Petersen, Rygård, og en anden jordejer ville gerne udstykke til sommerhuse. Naturfrederne ville frede hele arealet. Beboerne i Annisse By opfordrede til, at der blev anlagt en ordentlig badestrand ved søen. Dermed sikredes disse enge, der har stor landskabelig værdi.
Smedebjerg, 1961
Frivillig fredning der skal hindre skæmmende bebyggelse.
Link til fredningskendelser
Bakkelandet , 1965
Duebjerg , 1992
Dalenborg , 1980
Hovgårds eng , 1951
Hovgårds og Rygårds enge , 1946
Smedebjerg , 1961
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Tlf: 72496000
