Agger og Harboøre Tanger

Tangerne mellem Vesterhavet og Limfjorden har haft en omskiftelig og til tider dramatisk historie.

For tusind år siden kunne vikingerne mødes i den vestlige Limfjord og sejle herfra på togt mod England. I århundrederne herefter lukkede sand og grus som havstrømmen førte med sig for åbningen ind til fjorden. Naturens kræfter skabte en næsten 20 kilometer lang tange mellem de høje morænebakker i Thy mod nord og ved Bovbjerg mod syd.

Ved stormfloder blev tangen flere gange afbrudt, men hurtigt lukket igen af havstrømmens sand og grus.

I 1825 brød havet gennem tangen lige syd for Agger, men hullet blev igen lukket af strømmen i havet. En stormflod i 1869 slog hul i tangen lige nord for Thyborøn. Her kunne havstrømmen ikke lukke hullet igen – og Limfjorden fik herefter en åben forbindelse til Vesterhavet. Den åbne forbindelse mellem hav og fjord ændrede fjordens natur katastrofalt. Indtil da havde Limfjorden kun udløb til Kattegat og fjordens vestlige del var næsten fersk. Da det salte vesterhavsvand strømmede ind i fjorden gennem Thyborøn Kanal blev alle de planter og fisk, der levede i det næsten ferske vand slået ihjel – og en ny flora og fauna tilpasset det salte vand kom først til efter flere år.

Naturen kom sig igen, men den åbne forbindelse til Vesterhavet betød, at engene omkring Limfjorden ofte blev oversvømmet til skade for landbruget. Til gengæld fik søfarten til og fra Limfjordens havnebyer nu meget bedre vilkår.

Gennem mange år blev det diskuteret, om Thyborøn Kanal skulle lukkes igen, men efter anden verdenskrig blev det besluttet at holde kanalen åben og samtidig sikre tangerne – og ikke mindst Thyborøn By – med diger og høfder både mod havet og mod Limfjorden.

Mens Agger Tange ligger hen som rent naturområde, er Thyborøn Tange præget af de moderne tider. I 1950’erne blev der på Rønland midt på tangen bygget en kemisk fabrik, som siden har udviklet til et af Danmarks store kemiske anlæg Cheminova. I fabrikkens første år inden opmærksomheden på miljøbeskyttelse rigtig blev vakt gav udledningerne fra den kemiske produktion anledning til store problemer.

Omkring Cheminova ligger en vindmøllepark med nutidens største møller.