
Salten Langsø

Introduktion
Salten Langsø er sammen med Mossø og den del af Gudenåen, der ligger i dalstrøget mellem de to søer, et af de mest storslåede landskaber vi har i Danmark. Omkring Salten Langsø ligger en perlerække af kalk- og næringsfattige småsøer. Både havørn og fiskeørn kan man være heldige at opleve ved søen.
Salten Langsø er en af vores smukkeste søer.
Foto: Biopix /Niels Sloth
Landskabet
Salten Langsø ligger i Midtjylland som en del af det midtjyske søhøjland og rummer noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur. Mossø – Salten Langsø dalstrøget hører til landets mest imponerende og illustrative istidslandskaber med Gudenådalen krydsende vinkelret i nord-sydgående retning. Salten Langsø er en langstrakt sø opdelt i et stort midterbassin og to mindre bassiner. Langt den overvejende vandtilførsel til Salten Langsø sker via Salten Å. Mod nord ligger skove med stejle skovklædte skrænter ned mod søen. Området umiddelbart syd for søen er præget af skov, hede, mose og småsøer. Der er meget lidt bebyggelse omkring søen, men oplandet er stort og omfatter byer, landbrugsarealer og dambrug, som stadig tilfører søen forurenende stoffer (især fosfor). Der er dog sket store forbedringer siden 1980’erne på grund af lukning af flere dambrug langs vandløbene, ændrede fodertyper på eksisterende dambrug og forbedret spildevandsrensning. Salten Langsøs tilstand er i bedring.
Salten Langsø er cirka 6 km lang og har et areal på 308 ha. Den maksimale vanddybde er på 12 meter, middelvanddybden er 4,5 m.
Måske er nogle af de dybe dale i dette område et resultat af forskydninger langt nede i grundfjeldet og altså skabt før istiderne. Isen har så ved sin sidste ankomst til landet fulgt disse brede dale.
Gudenåen sætter også sit præg på landskabet ved Salten Langsø. Her løber åen nærmest fra vest mod øst, altså på tværs af tunneldalen. Området bærer præg af mange terrasser i landskabet. De er skabt af såvel isens afsmeltning som åens skiftende forløb. Tidligere løb Gudenåen ud i Hjarbæk Fjord ved Viborg, men ændrede siden sit løb mod Randers Fjord. Da skar den sig nye veje ned i landskabet. Flere mindre vandløb har efterfølgende fundet vej ned i slugter mange steder.
Plantelivet
Omkring Salten Langsø ligger en perlerække af kalk- og næringsfattige småsøer med fin naturtilstand og i et kær er den meget sjældne plante blomstersiv for nylig genfundet.
Plantevæksten varierer i landskabet. Højest ligger bakkerne med god morænejord, der i dag ofte er opdyrket. På en del af terrasserne vokser nu lyng eller nåletræer. Ved og på de mange skrænter ses enebær og lyng på de sydvendte, mens rester af ege krat eller krogede bøge , rester af den oprindelige skov, vokser på de nordvendte skråninger.
I dalbunden er fugtigt. Her ses eng-kabbeleje og trævlekrone , nogle steder pile- og ellesumpe. I søen vokser hjertebladet og kruset vandaks , vandranunkel og såvel hvid som gul åkande .
Eng-kabbeleje lyser op med sine gule blomster i våde enge og ved vandløb. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Kombinationen af store søer og skove gør området til et af Danmarks bedste rovfugleterræner. Både havørn og fiskeørn ses regelmæssigt ved Salten Langsø, og de forventes at etablere sig som ynglefugle inden for en overskuelig årrække.
En af områdets karakterfugle er isfugl , der yngler i stejle vandløbsskrænter ved Salten Langsø, hvor arten har sit danske kerneområde. Sortspætte yngler i de højstammede skove med islæt af nåleskov. Sorthalset lappedykker opretholder en vigtig ynglebestand i området, og stor skallesluger findes i vinterperioden i et internationalt betydende antal.
Den store hornugle yngler også tæt på søen i nogle af de mørke granplantager. Arten har været uddød i Danmark, men er genindvandret i 1984 og denne Europas største ugle findes der nu ca. 35 par af i landet.
Odderen nyder godt af de mange uforstyrrede krat og moser og er registreret langs alle større vandløb og de fleste søer.
En odder-familie holder udkig. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Der har boet mennesker gennem årtusinder i dette område. Gudenå-kulturen er dokumenteret af en række fund fra flere ældre stenalderkulturer.
Også i middelalderen har stedet været befolket. Ikke mindst tre klostre har sat deres præg på egnen indtil reformationen. Øm Kloster lå på en halvø ved Mossø, Voer Kloster ved Klostermølle var bolig for benediktinermunke og to kilometer stik vest lå Vissingkloster, hvor nonner af samme orden boede. De to sidstnævntes placering er i dag skjult af senere bebyggelse.
Man har altid brugt egnens lokale resurser. Det gælder også vandkraften, der siden middelalderen er udnyttet til klæde- og kornforarbejdning og i stampemøller. Senere blev de industrimøller.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er svært at komme på tæt hold af Salten Langsø. Heden ved nordøstbredden, ved Ildal Bæk og Salten Næs i vestenden er steder, som det er muligt at opsøge, hvis man vil se ud over søen eller være nær bredden.
Hvor hovedvejen Silkeborg-Horsens passerer Salten Å er der små parkeringspladser lige syd for åen. Øst for vejen følges skovvejen i østlig, lidt nordlig retning og efter 10 minutters hurtig gang kommer man via et åbent område ned til Salten Langsø. Tidligere var her en skarvkoloni (i 2000 var der 12 reder), men siden er der ikke set reder i området.
En tur kan gå til Salten Næs på vestsiden af søen. Her er der først og fremmest mulighed for en rigtig flot tur. De fleste af områdets småfugle træffes her. Det er et godt sted for lille skallesluger og andre andefugle i det sydvestlige hjørne selvom oversigten er dårlig.
På hovedvejen Silkeborg-Horsens parkeres ved 31,9 km mærket og derefter nord for Salten Å drejes mod vest af Gammel Saltenvej. Der er skiltet til parkering 300 m.
Fra parkeringspladsen skal man ca. 100 m mod syd og via et hjulspor ind over hede/overdrev før man står ved søbredden. Udsigten er smuk, men der er som regel kun få fugle. Toppet lappedykker, stor skallesluger og hvinand. Ind imellem ses fiskeørn selvfølgelig også. Tæt på parkeringspladsen ligger et par spændende moser med bl.a. gifttyde.
Vejbeskrivelse
<p> Salten Langsø ligger 6-12 km sydøst for Silkeborg. Fra Silkeborg ad rute 52, dernæst ad Ryvej, rute 445, og i Gl. Rye ad Horsensvej.</p><p> Fra syd: E45, drej af ved afkørsel 55 og følg rute 461 mod vest.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Koordinater ovenfor henviser til P-plads ved Salten Langsøs østende.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608033fc5e641886&ll=56.065903,9.666252&spn=0.03354,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608033fc5e641886&ll=56.065903,9.666252&spn=0.03354,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Salten Langsø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Arealer langs Salten Langsøs nord-, øst- og sydbred, 214 ha, fredet 1982.
Fredningens formål har været at sikre det enestående landskab omkring Salten Langsø, herunder bevare udsigter over søen. Et andet formål har været at give offentlig adgang til søen og dens omgivelser, som næsten overalt er privatejede. At sikre offentlighedens adgang har nogle steder været et problem, men med fredningen er skabt et opholdsareal i søens østlige del. Det har medført, at fredningerne i dag er centrum for et veludviklet friluftsliv.
I fredningsafgørelsen bestemmes det, at arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, og ved driften af mark- og skovområder skal der tages hensyn til bevarelsen af de landskabelige og naturvidenskabelige værdier.
Næringsstofbelastning fra luften udgør dog en aktuel trussel mod flere af de næringsfattige naturtyper i området, og en betydelig del af heder, sure overdrev, kildevæld og skove er truede af kvælstof fra luften.
Tilgroning med træer og buske er fremskreden på ganske mange af de lysåbne naturtyper i området, og flere steder er der akut behov for rydning af opvækst og etablering af græsningsdrift eller høslet. I krat af stilk-eg vil spredning af skyggetålende træarter som bøg med tiden ændre ege-krattet til en bøgedomineret skovtype, hvis successionen ikke standses ved en aktiv indsats.
Link til fredningskendelse
Salten Langsø , 1982
Salten Å, 1970
Yderligere information
DN Horsens
Lillian Sørensen
Torstedalle 97
8700 Horsens
Tlf: 75645346
www.dn.dk/horsens
horsens@dn.dk
Om fredningen og dens pleje:
Skanderborg Kommune
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf: 87947000
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf: 76292929
Læs også:
Miljøministeriet: Natura2000-området: Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen
Søhøjlandets Økomuseum om middelalderen i Søhøjlandet