Lerkenfeld Ådal
Introduktion
Lerkenfeld Ådal er ikke som så mange andre ådale. På strækningen fra udspringet næsten oppe ved Rold Skov og frem til det smalleste sted, ved den gamle og smukke herregård Lerkenfeld, løber den ganske som de fleste andre åer. Men herefter udvider ådalen sig og bliver både bred og åben. Dog med den forskel, at der i ådalen ligger en række særprægede, kuplede holme omgivet af flade enge. Det har noget med ådalens dannelseshistorie at gøre.
Desuden lægger man mærke til, at der på holmene og dalsiderne er mange jorddiger, der blev opført i 1700-tallet som skel mellem jordlodder. Sådanne diger var tidligere meget almindelige overalt i Danmark. Holmene, engene, jorddigerne og så det uregulerede åløb der slynger sig nede i bunden af ådalen udgør tilsammen et meget særegent landskab.
Den smukke udsigt fra Storholmen udover ådalen.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Lerkenfeld Å gennemløber en strækning på 38 km fra udspringet i det store engområde ved Mejlby, vest for Rold Skov, til udløbet i Lovns Bredning. Talrige bække har tilløb til åen, og hele åsystemet som sådant modtager vand fra et stort afstrømningsområde. På det meste af strækningen frem til herregården Lerkenfeld er åen reguleret og lægger vand til flere dambrug. Herefter fortsætter den som en ureguleret, slyngende å i en nu bred ådal med smukke engdrag mod Lovns Bredning.
Den øvre del (det fredede område) var en smeltevandsdal under den sidste istid, og holmene i dalen var erosionsrester af det omgivende morænelandskab. Senere hen, i stenalderen, hvor vandet stod højere, var disse holme egentlige øer, men blev igen holme på grund af den senere landhævning. I det fredede område findes fem markante holme; Storholm ved Lerkenfeld, Lille Holm vest for denne, Holmen vest for Vesterbølle, Lyngbjerg sydøst for Holmen og Søndre Holm i ådalen mod syd.
Lerkenfeld Ådal er en værdifuld landskabstype, hvis dannelseshistorie aftegner sig tydeligt i terrænudformningen. Forekomsten af holme i dalbunden er et specielt træk, som gør denne dal ret enestående. Det er endda muligt at forestille sig, hvordan området så ud i stenalderen, da holmene lå som øer, for da ville landskabet ligne det, man finder i Stavns Fjord på Samsø.
Plantelivet
Engene anvendes overvejende til græsning, og her findes stedvis kildevæld med en artsrig vegetation. Det er især rød svingel , der vokser her, men også engelskgræs , gåse-potentil , strand-mælde , almindelig røllike , hvid-kløver , kruset skæppe , muse-vikke , sump-fladstjerne , eng-nellikerod , høj sødgræs og tandet sødgræs. Sidstnævnte er egentlig sjælden, men findes som regel på gamle, fugtige og næringsrige græsningsenge, der drives naturvenligt. Desuden er der i tusindvis af maj-gøgeurter og plettede gøgeurter på engene, samt sump-hullæbe her og der.
På holmene og især ådalens nordside findes en del afgræssede overdrev med en artsrig vegetation. Ud over hedelyng og bølget bunke vokser her gul snerre , nikkende kobjælde , knold-ranunkel , tjærenellike , kornet stenurt , vår-star , guldblomme , almindelig kongepen , kattefod og lav skorsoner . Enebær , blåbær og tyttebær finder man også, foruden lidt brombær . Dele af skråningerne og Holmen er tilplantet med sitka-gran , ædel-gran , lærk og skov-fyr , og desuden er her en selvsået opvækst af hassel , bævreasp , birk og eg .
Dyrelivet
Blandt ådalens typiske fugle kan nævnes agerhøne, fiskehejre , musvåge , tårnfalk , gul vipstjert , kornværling , gærdesanger, engpiber og bynkefugl . I krattene holder nattergale til, og om vinteren besøger vandstæren åen. Isfugl og bjergvipstjert ses også ved det rindende vand. På de lavtliggende, våde enge ud mod Lovns Bredning er der ofte gravand , strandskade , stor præstekrave og dobbeltbekkasin .
Kulturhistorie
Ådalens gode græsning og muligheder for opstemning af åen til vandmøller og fiskedamme var i middelalderen grundlaget for anlæggelse af herregården Lerkenfeld. Herregården er opført under navnet Bonderup af adelsmanden Jørgen Lykke midt i 1500-tallet. En senere ejer, Vincens Lerke (Lerche), ændrede navnet til Lerkenfeld. I 1792 erhvervede tre Kjeldsen-brødre – studehandlere – godset for 73.000 rigsdaler. Siden har gården været i slægtens eje, og en af de mere kendte er H.O.A. Kjeldsen (f. 1932), der i mange år var præsident for Landbrugsrådet og medlem af Hedeselskabets bestyrelse.
I den lille træomkransede landsby Vesterbølle ligger gårde og huse hvor de altid har ligget, for de blev ikke udflyttet ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Hovgården er et lille privat landbrugsmuseum med gamle husdyrracer, der er åbent efter aftale. Kirken har en granitdøbefont med to par dobbeltløver. Ved kirken viser et skilt til Holmen, der har græsningsfolde fra middelalderen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er fri adgang til ådalen ad veje og stier i overensstemmelse med naturfredningsloven. Fra en offentlig P-plads på Storholm (der ligger lidt vest for herregården Lerkenfeld) har man nok den flotteste udsigt over ådalen. Fra rute 533, der løber vest om landsbyen Gedsted, får man et flot kig ind i ådalen, og på den modsatte side af vejen ligger de smukke enge ud mod Lovns Bredning. Det er tilladt at sejle på åen fra Lerkenfeld til udløbet, hvilket giver 10 km varieret kanotur. Lystfiskere kan købe dagkort til visse strækninger, og det er muligt at fange både hav-, bæk- og regnbueørred.
Turforslag
Det kan anbefales at besøge ådalen omkring herregården (der kan ses ude fra vejen). Her er der en større P-plads (hvorfra kanosejlads er tilladt) og i nærheden fører til markvej ud til den højtliggende P-plads på Storholm. Besøg også landsbyen Vesterbølle (bondegårdsmuseet og kirken) og kør ud til P-pladsen på Holmen, hvorfra man kan gå lidt rundt.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Lerkenfeld. Flot herregård, hvis hvidkalkede hovedbygning i to etager er fra omkring 1550. Der er ikke offentlig adgang, men godset har undertiden lagersalg af børnetøj.
2. Storholm. Fra toppen af denne holm har man nok den smukkeste udsigt over ådalen.
3. Vesterbølle. Seværdig landsby med en højtliggende kirke. Granitdøbefonten er typisk himmerlandsk med to par dobbeltløver, og i våbenhuset står en gravsten over Jacobi, sognets sidste katolske præst.
4. Holmen. Er opdelt af høje græstørvsdiger, hvoraf de ældste er fra middelalderen.
5.Strandeng. Herfra kan man gå ud til åens udløb i Lovns Bredning, en smuk oplevelse.
Vejbeskrivelse
<p> Lerkenfeld Ådal ligger mellem Farsø og Aalestrup, ud mod Lovns Bredning. Fra motorvej E 45 tages afkørsel 34 (nord for Hobro), hvorfra man kører mod vest ad 561. I Glerup (lidt før Gedsted) drejer man nordpå og er snart i Vesterbølle. Herfra kan man så køre ud på Holmen og/eller fortsætte nordpå til Lerkenfeld og Storholm.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Storholm.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049bb764eecad9f8790&t=h&ll=56.731706,9.366145&spn=0.008169,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049bb764eecad9f8790&t=h&ll=56.731706,9.366145&spn=0.008169,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lerkenfeld </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1978 blev i alt 938 hektar fredet for at bevare og beskytte ådalens geologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier i ådalen. Fredningen fik dengang meget omtale i medierne. Hedeselskabet havde forinden fremsat et projekt for udretning af åen og afvanding af engene, og da Danmarks Naturfredningsforening var imod dette projekt, rejstes en fredningssag. Formanden for den lokale lodsejerforening, landbrugspræsident H.O.A. Kjeldsen fra Lerkenfeld, var stærkt imod fredningen. Han udtrykte dog senere tilfredshed med resultatet.
Link til fredningskendelse
Lerkenfeld Ådal , 1978
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland