Navnsø og Øjesø

Introduktion

Navnsø er en flot og ren lobeliesø med den sjældne vandplante tvepibet lobelie. Søen ligger i et naturskønt, kuperet og afgræsset område med lynghede, overdrev og moser. Søens pudsige navn skyldes muligvis, at den er opkaldt efter Njord, der er en oldnordisk gud for frugtbarhed og som har tilknytning til vand. I en plantage et par kilometer sydvest for Navnsø ligger Øjesø, som er ved at gro til med tørvemosser. Begge søer er fine badesøer, og i Navnsø er fiskeriet frit, hvis man har et gyldigt fisketegn.

Navn Sø. Foto: Søren Olsen

Landskabet

Både Navnsø og Øjesø ligger i et oprindeligt, vidt udbredt hedelandskab, og kan derfor kaldes hedesøer. Nord for søerne ligger det store, fredede hedeområde, der under ét kaldes De Himmerlandske Heder. Ved Navnsø findes stadig en del hede, især nord og øst for søen. Vest for søen ligger opdyrkede marker og plantager. Øjesø var tidligere en fritliggende, næringsfattig sø, der i dag er omgivet af nåleskov med en del sommerhusbebyggelse.

Navnsø er det, der kaldes en klarvandet lobeliesø, med en sigtdybde på 3-4 meter om sommeren. Søen er uden egentlige til- og afløb. Vandarealet er cirka 22 hektar, den største dybde er 9 meter og gennemsnitsdybden er knap 3 meter. Øjesø, der også er en klarvandet lobeliesø, har et vandareal på 3 hektar og en gennemsnitlig dybde på 1,3 meter. Men Øjesø er under stærk tilgroning med især tørvemosser, og vil – på længere sigt – blive til en højmose. Det er en udvikling, der stort set ikke længere kan opleves andre steder i Danmark.

Plantelivet

Navnsø er en lobeliesø med de såkaldte grundskudsplanter tvepibet lobelie , strandbo og sortgrøn brasenføde . Her vokser også pilledrager , den eneste vandbregne i Danmark. Andre sjældne arter, såsom kortsporet og storlæbet blærerod , søpryd og krybende ranunkel , vokser ved bredden. Her vokser også liden siv , blågrøn kogleaks og mangestænglet sumpstrå .

Omkring søen findes hede med bølget bunke , mose-bølle , klokke-ensian , vellugtende gulaks , vår-gæslingeblomst , guldblomme , bakke-gøgelilje , plettet gøgeurt , håret høgeurt og hedelyng , men også blåbær , tyttebær , revling , hede-melbærris , mose-pors og den smukke blåmunke .

I Øjesø findes stadig tvepibet lobelie , som dog er på retur, blandt andet på grund af slitage fra badegæster. Forekomsten af tørvemosser og en rørskov med tagrør , rørgræs og almindelig sumpstrå er voksende. Desuden ses her blåtop , dusk-fredløs , lyse-siv , enkelt pindsvineknop og liden og rundbladet soldug . Ved søen finder man også tyttebær, blåbær og hindbær samt hedelyng og bølget bunke . Plantagen består af nåletræer som rød-gran og ædel-gran samt lidt bøg og eg .

Dyrelivet

I Navnsø yngler blandt andet gul toppet lappedykker, gul gravand, gul knopsvane, gul gråand og gul blishøne. gul Strandskade og gul lille præstekrave ses og yngler muligvis ved søen, som også har en larmende gul hættemågekoloni. Desuden ser man nu og da gul sangsvaner om sommeren ved Navnsø, idet et af Danmarks ganske få ynglende sangsvanepar har rede i en nærliggende sø. gul Engpiber, gul gulspurv, gul tornsanger, gul nattergal, gul bynkefugl og gul rørspurv er andre fugle ved søen.

I Navnsø findes fisk som gul aborre, gul brasen, gul gedde, gul rudskalle, gul skalle og gul ål. På de våde enge og i småsøer findes en fin bestand af gul strandtudse, gul stor vandsalamander, gul løgfrø og gul spidssnudet frø. Af guldsmede kan nævnes gul brun mosaikguldsmed, gul stor kejserguldsmed, gul nordisk guldsmed, gul blodrød hedelibel og den sjældne lille kærguldsmed . Blandt sommerfuglene ses skråstregbredpande , okkergul randøje og lille ildfugl .

Øjesø huser i dag kun to fiskearter (ifølge en undersøgelse i 2004), nemlig aborre og gedde – der i øvrigt er to klassiske fisk i netop en klarvandet sø. Desuden har søen en del interessante vandinsekter, blandt andet tandet bugsvømmer , stavtæge , stor vandkalv og Haliplus fulvus , der er en bille i familien af vandtrædere. Af guldsmede kan man møde stor kejserguldsmed og stor blåpil . Blandt søens fugle er toppet lappedykker , knopsvane og troldand . I træerne ses stor flagspætte , gærdesmutte og topmejse .

Kulturhistorie

Navnsøs navn menes at have forbindelse med guden Njord eller gudinden Nerthu, der er søskende og måske i virkeligheden én og samme oldnordiske gud. Fra gammel tid har søens vand været betragtet som helligt og forbeholdt guderne. Derfor sagde man, at vandet var udrikkeligt og at husdyrene ikke måtte drikke af det.

Måske har der ligefrem været afholdt hellige, kultiske møder ved søen. I hvert fald mener nogle at disse møder gav anledning til Navnsø Marked, et livligt marked med telte, boder og heste- og kreaturprangere, som blev afholdt i juli hvert år indtil 1876. Siden blev markedet flyttet til Ulstrup Kro syd for søen, ved landevejen Nibe-Hvalpsund, hvor stationsbyen Hornum siden voksede op.

På grund af terrænet har de gamle veje over hederne mødtes her ved Navnsø, og vejen vest for søen er en af disse. Søen dannede skel mellem fire sogne og grænsen mellem Slet og Aars herreder.

Øjesø og heden blev ved udskiftningen opdelt i en række smalle parceller til hver af gårdene i landsbyen Søttrup. I 1890’erne begyndte man tilplantningen med nåletræer, og på grund af de naturmæssige kvaliteter blev området i 1916 udstykket i et antal store parceller til sommerhuse. Alle sommerhusejere har adgang til Øjesø og ret til fiskeri og jagt.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er fri adgang til de fredede områder, og det er tilladt at bade i begge søer. Desuden er der frit fiskeri i Navnsø, hvilket betyder, at man kan fiske gratis i søen, når man er i besiddelse af et gyldigt fisketegn.

Turforslag

Fra de to P-pladser på Præstevej, på vestsiden af Navnsø, går en natursti næsten rundt om søen. På heden nordøst for søen ligger nogle gravhøje, som også kan besøges. Derefter kan man køre over til Øjesø, som er lidt af en naturperle.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. Våde enge. Her vokser forskellige spændende planter.

2. Hede. Her kan man finde både blåbær og tyttebær.

3. Øjesø. Den klarvandede sø rummer en del interessante vandinsekter.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 52.721', Y: 9° 26.557'
 Fra motorvej E 45 tager man afkørsel 33 og kører ad rute 13 vestpå til Aars, hvorefter man kører mod nord ad rute 29 (Aggersundvej). Cirka 2 km efter vejkrydset med rute187 (i Søttrup Plantage) går en grusvej (Præstevej) ind til højre til Navnsø. For at komme frem til Øjesø fortsætter man lidt længere nordpå ad rute 29 til Gatten, hvorfra man ad den første vej på venstre hånd kører ned til Øje Plantage og søen. Offentlig transport Der går ingen offentlige transportmidler til de fredede områder. GPS-koordinater Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Præstevej ved Navnsø.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bff4d9ae75abe8&ll=56.873089,9.432278&spn=0.032553,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bff4d9ae75abe8&ll=56.873089,9.432278&spn=0.032553,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Navnsø og Øjesø </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I alt 111 hektar omkring Navnsø og Øjesø er fredede. I 1967 rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for Øjesø og de nærmeste omgivelser for at bevare og beskytte denne lobeliasø og de landskabelige værdier. I 1971 blev 9 hektar fredet, og blandt andet blev udledning af spildevand fra sommerhusene forbud.

I 1970 rejste DN også en fredningssag for Navnsø og de nærmeste omgivelser, både for at beskytte søen (der også er en lobeliesø) og for at give offentligheden adgang. Det blev også foreslået, at staten erhvervede området, hvilket skete i 1974. Fredningen blev afsluttet i 1976. Naturplejen består i fjernelse af uønsket opvækst, blandt andet ved hjælp af udsatte kreaturer. Desuden afbrændes heden ved passende lejligheder.

Link til fredningskendelser

Navnsø , 1976

Øjesø , 1971

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Vesthimmerlands Kommune

Himmerlandsgade 27

9600 Aars

Tlf. 99 66 70 00

Læs også

Folder: Naturkanon – Vesthimmerland