Doverkil, Bodum Bakker

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Det fredede område ligger ned til Limfjorden og byder på flot natur og interessante kulturspor, bl.a. Danmarks største samling af kæmpehøje – kaldet ”Oldtidskirkegården”- på Ydby Hede. Der findes mere end 50 bronzealderhøje i et område, der omfatter Boddum Bakker og det bakkede landskab Ydby Skjold umiddelbart vest herfor. På Ydby Hede er der en samling af 32 gravhøje fra ældre bronzealder. De ligger i et helt åbent landskab, ganske som i bronzealderen. Den er den største samling af gravhøje i Danmark. Kun få gravhøje er udgravet. Tæt ved Hedby Hede ligger Dover Plantage med 16 gravhøje og to langhøje fra ældre bronzealder. Langhøje fra ældre bronzealder adskiller sig fra yngre stenalders langdysser ved ikke at have synlige randsten og stenkamre.

Det er en af landets største samlinger af gravhøje og som sådan et nationalt klenodie, der absolut er et besøg værd. Der er offentlig adgang til området, og man finder informationstavler på stedet. De største høje måler op til 5 meter i højden, mens andre er væsentlig lavere.

Stenalderens og bronzealderens mennesker satte pris på Ydby Skjold og Boddum Bakker. Det viser de mange gravhøje. Fra højene kunne de døde skue ud over deres land, men først og fremmest kunne de levende i miles omkreds se hvilken magt, de lokale høvdingeslægter havde. Højene blev bygget af græstørv, så man brugte af den eneste rigdom, man havde: græsmarkerne. Samtidig krævede byggeriet et samfund med en meget stærk struktur. En stor flot høj på en bakketop var et tydeligt signal om rigdom og samfundsmæssigt overskud.

De mange oldtidsminder fortæller om områdets gode betingelser for tidlig bosætning, bl.a. på grund af gode muligheder for dyrkning og for adgang til fjorden.

Men efter tabet af Sønderjylland i 1864 tog man for alvor fat på at genskabe skov ved omfattende plantninger i Jylland. – I Sydthy blev Dover Plantage således grundlagt i 1888.

I 1868-69 blev dæmningen ved Doverodde bygget og dermed blev Doverkil til en brakvandssø i stedet for den havarm, som den havde været siden stenalderen før landhævningen tog til.

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Doverkil, Brokær, Ydby Skjold og Boddum Bakker, 1991

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der fik rejst en fredningssag i 1940’erne, da foreningen fik nys om de landvindingsplaner, som lokale lodsejere efter forslag fra Hedeselskabet var gået i gang med. Foreningen var rystet, for netop Brokær-området var i 1925 blevet opdaget som en enestående botanisk lokalitet. I 1945 begærede DN området fredet – og da det havde været svært for lodsejerne at blive enige om deres afvandingsprojekt, så var det forholdsvis nemt for Fredningsnævnet at træffe sin afgørelse til fordel for naturen.

Den nye fredning i 1991 afløste tre mindre fredninger ved Doverkil og Ydby Hede, fordi der var behov for en mere sammenhængende fredning, der også tog hensyn til de botaniske kvaliteter i området og sikre mulighed for pleje i området.

Fredningen for de nordlige arealer ved Doverkil og Brokær har til formål at sikre området fastholdt som eller gendannet til et åbent ådalslandskab samt af hensyn til plante- og dyrelivet at friholde dalbunden for tilførsel af gødnings- og giftstoffer. Denne del af fredningsområdet er i regionplan 1989-2000 for Viborg Amt udlagt som “primært naturområde”. For sådanne områder opstiller regionplanen de retningslinjer, de landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter skal fastholdes, at der skal udfoldes meget store bestræbelser for at bevare og pleje de naturmæssige og rekreative værdier, og at eksisterende skovdrift og andet jordbrug kan videreføres under hensyn til de ovennævnte værdier.

For de sydlige arealer ved Boddum Bakker tilgodeser fredningsbestemmelserne de geologiske, botaniske, kulturhistoriske og friluftsmæssige interesser i området. Denne del af fredningsområdet er i regionplanen udlagt som “primært naturområde med visse jordbrugsmæssige interesser”. For sådanne områder opstiller regionplanen de retningslinjer, at arealerne skal henligge som naturområder med fortsat landbrugs- og skovdrift, at de naturhistoriske værdier i videst mulig udstrækning skal bevares og plejes, og at de landskabelige værdier skal fastholdes og de kulturhistoriske særpræg bevares.

Fredningen har også været med til at øge offentlighedens adgangsret til arealerne syd for Kløvenhøjvej, fremme beskyttelsen af de kulturhistoriske, geologiske og botaniske interesser, som er knyttet til disse arealer, samt sikre udsigterne fra Ydby Skjold og Kløvenhøj.

De botanisk meget interessante arealer ved Brokær lider under opvækst af træer og buske, som skygger for den underliggende vegetation. Der er behov for pleje af naturområderne, hvis fordums blomsterflora skal genvindes. Arter som f.eks. gul stenbræk er forsvundet fra området. Ved Doverkil sker der en afgræsning af arealerne. Muligvis er det også nødvendig med en vanstandshævning.

Link til fredningskendelse

Doverkil, Bodum Bakker , 1991