Ålvand Klithede og Førby Sø
Introduktion
Alle klithederne langs den jyske vestkyst udgør en sjælden naturtype i europæisk sammenhæng. Området adskiller sig fra andre, lignende områder ved at indeholde en række mindre klitsøer, de såkaldte lobeliesøer – en navn, der skyldes forekomsten af den sjældne vandplante tvepibet lobelie. Kigger man godt efter, kan man være heldig at finde spor efter odderen omkring søerne. Ellers er det fredede område kendt for at huse mange ynglende traner og tinksmede, og af den grund er de centrale dele lukkede for adgang i ynglesæsonen. Det er begrænset, hvad der findes af stier, så det er en god idé at være iført gummistøvler, når dette stykke spændende natur skal udforskes nærmere.
Ålvand Klithede har mange fugtige lavninger. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Landskabet består mest af et stort, sammenhængende klitområde i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Særlig interessante er de lavvandede klitsøer og en større, næringsfattig sø. Den 44 hektar store Førby Sø er forholdsvis lavvandet og har store områder med ren sandbund. Vandkvaliteten er yderst fin, og det krystalklare vand tiltrækker hver sommer mange badegæster.
I klitområdet mellem Førby Sø (eller rute 539) og Tvorup Klitplantage findes en del lavninger, hvoraf nogle kan være mere eller mindre vanddækkede om vinteren, mens de om sommeren tørrer noget ud i overfladen. Sådanne områder udgør en meget stor del af de centrale dele af klitheden. Her findes også en del lavvandede klitsøer og en enkelt lidt dybere sø ved navn Ålvand, der er på 8 hektar. Flere af de næringsfattige søer er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie.
I de nordvestlige og østlige dele af området er der en del højtliggende klitpartier, hvoraf de højeste er 33 meter over havet. Disse klitter er såkaldte grå klitter, som er en forholdsvis sjælden naturtype. Den grå klit er, som navnet antyder, dækket af mosser, laver og urter. For både grå klitter, klitheder og klitsøer gælder det at jordbunden består af sand, der er ført ind fra kysten, og som er udvasket for næringsstoffer og kalk og derfor beskrives som sur.
Plantelivet
Selve klitheden er bevokset med dværgbuske som hedelyng og revling på de tørre partier, og klokkelyng , mosebølle og mosepors på de lidt mere fugtige områder. Andre typiske planter er engelsk visse , almindelig engelsød , tormentil og almindelig kongepen . Nogle steder er klitheden domineret af græsser som bølget bunke og blåtop .
På de grå klitter vokser blandt andet blåmunke , smalbladet høgeurt , sandskæg og sand-hjælme . Sidstnævnte er god til at holde på sandet, da den har lange, dybtgående rødder, der forøger sin vækst, når den dækkes af sand. I de våde klitlavninger, hvor der kan stå vand om vinteren, vokser der blandt andet orkidéer som plettet gøgeurt og hjertelæbe samt sjældne arter som spidsblomstret siv , tvebo star , rundbladet og liden soldug . De to sidstnævnte er insektædende.
I de sure og næringsfattige klitsøer findes vandplanter som tvepibet lobelie, strandbo og sortgrøn brasenføde . Disse tre planter kaldes også grundskudsplanter, fordi de består af en bladroset ved grunden, hvorfra der for lobeliens vedkommende skyder et blomsterskaft op med en enkelt, blegblå blomsterstand over vandet. Et meget smukt syn i sidst på sommeren.
Den smulle, sarte tvepibet lobelie. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
De mange lavvandede klitsøer er ideelle ynglesteder for tinksmeden , der her har en af landets største bestande. Tinksmeden er en lille, slank, sort-hvid vadefugl, der er beslægtet med rødben og mudderklire . Den var tidligere udbredt på de afgræssede heder, som i dag er forsvundet eller er vokset til med høje planter og buske. De næringsfattige klitheder i Thy er som skabt til tinksmeden, der sætter pris på at uønsket opvækst som bjerg-fyr og klit-fyr bekæmpes. Tinksmeden har sit navn efter de høje, metalliske advarelslyde – tink-tink – som den udstøder, hvis man nærmer sig dens rede.
På Ålvand Klithede yngler en del traner og en masse grågæs foruden storspove og krikand . Hjejle , vibe og engpiber er blandt områdets rastende fugle, og ved Førby Sø kan man møde rastende skestork , rørhøg og fiskeørn . I de åbne områder op til Tvorup Klitplantage kan man på lune sommeraftener møde den underlige natravn . Hannen ”spinder” kraftigt, hvilket kan høres vidt omkring. Stenpikker , rødrygget tornskade og stor tornskade ses også her.
Krondyr , rådyr og odder er blandt områdets pattedyr, der også omfatter den sjældne birkemus, som findes på åbne marker med levende hegn. Ræven holder også til her, hvor den døgnet rundt kan færdes forholdsvis uforstyrret.
Mallemukken er en rigtig havfugl. Foto: Biopix /A. Neumann
Kulturhistorie
Som andre steder i Thy har også dette område været stærkt påvirket af sandflugten, der hærgede landsdelen gennem flere hundrede år, formentlig fra begyndelsen af 1400-tallet. De nøgne klitter ved kysten begyndte at “rulle” ind over baglandet, idet sandet blev blæst op på vestsiden af klitterne og lagde sig igen på østsiden. Sådanne vandreklitter er gennem tiderne vandret helt ind til Faddersbøl og har antagelig afbøjet den nu afvandede Sjørring Søs afløb i en sydlig retning, og helt spærret for vandets afløb til havet.
Vorupør gamle kirkegård, der ligger øst for Kystvejen (ved Kapelvej), er meget stemningsfuld, og gravstenene bærer mange vidnesbyrd om det barske liv ved havet. Kapellet på kirkegården er rester af en kirke, der blev bygget her i 1878 men flyttet i 1902, da den var blevet for lille. Der er gravsten over gamle fiskerfamilier, og på mange af dem ser man, at børnedødeligheden var stor, ligesom mange fiskere ikke fik en høj alder. Kirkegården bruges stadig.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er ikke egentlige, afmærkede stier i området, men der er adgang til området fra de offentlige veje i fredningen. Bevæger man sig længere ind i området, vil det være en god idé at iføre sig et par gummistøvler. De centrale dele af Ålvand Klithede, nord for rute 539 og et stykke ind i Tvorup Klitplantage (på grund af vådområdet Færgegård Sig) er lukket for færdsel i perioden 1. april til 15. juli. Dette fremgår af opsatte skilte.
Turforslag
Følgende lille rundtur kan anbefales. Begynd om morgenen eller om formiddagen og kør fra landsbyen Faddersbøl op ad Egebaksandevej cirka 900 meter, til en skovvej, som man kan køre et stykke ind ad. Herefter går man frem til en større klit, fra hvis top man har en fantastisk udsigt.
Tilbage i Faddersbøl køres vestpå ad rute 539. Gør et stop ved den store P-plads ved Førby Sø for at se nærmere på søen eller besøge hedeområdet nord for vejen. Slut eventuelt med et besøg på Vorupør gamle, stemningsfulde kirkegård ved Kapelvej, en sidevej til Vorupørvej.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Udsigt. Fra den 31 meter høje klit, som ligger i et område af fredningen, hvortil der er adgang på alle årstider, kan man kigge ind i de centrale dele af klitheden. Her er gode muligheder for at se traner og hjorte.
2. Klithede med lobeliesøer. I de centrale dele af området har vinden ført sandet videre, så det ligger ret lavt med fugtige lavninger og flere lobeliesøer. Den 8 hektar store Ålvand er den største sø i dette område, og her blomstrer lobeliens blegblå blomsterstand over vandet hen på sommeren.
3. Gammel hedevej. Denne gamle, cirka 1,5 km lange hedevej forbinder Kystvejen med skovveje i Tvorup Klitplantage. Den løber i den del af fredningen, hvor man må færdes hele året. Et udmærket sted at opleve Ålvand Klithede.
4. Kirkegård. Her står grav- og mindesten over døde fiskere og forliste søfolk. Kapellet er resterne af en kirke, der blev bygget her i 1878 og flyttet i 1902.
5. Botanisk smørhul. På et lille stykke privatejet hedeområde nordvest for den store P-plads vokser flere interessante og sjældne planter. I store dele af området vokser der tørvemos med tranebær og to af de tre danske arter af soldug, nemlig rundbladet og liden: andre sjældenheder er af spidsblomstret siv og tvebo star.
6. Førby Sø. Vandkvaliteten i denne 44 hektar store sø er yderst fin, og det krystalklare vand tiltrækker hver sommer mange badegæster. Der kan vades langt ud langs hele den østlige bred, og der gøres hvert år gode fangster af især gedder.
7. Faddersbøl. En hyggelig landsby med en gammel bro over kanalen og en tidligere købmandshandel med den tilhørende Faddersbøl Mølle fra 1859.
8. Nørre Vorupør. Der drives fortsat fiskeri herfra, og man trækker stadig bådene direkte op på stranden. Ved det lille torv ligger Nordsø Akvariet, der har en række store saltvandsakvarier med over 70 forskellige fiskearter.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 56.097', Y: 8° 25.239'
<p> Det fredede område ligger ved Nørre Vorupør, mellem Tvorup og Stenbjerg klitplantager, sydvest for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra Thisted køres mod sydvest ad rute 539, der løber gennem området til Nørre Vorupør.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 313 kører fra Thisted til Nørre Vorupør, med stop i Faddersbøl og på Kystvejen.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Førby Sø, på Vorupørvej.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528b7e840cb09898&ll=56.941135,8.415871&spn=0.032774,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528b7e840cb09898&ll=56.941135,8.415871&spn=0.032774,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ålvand Klithede og Førby Sø </a> på et større kort </small></p>
<p> Det fredede område ligger ved Nørre Vorupør, mellem Tvorup og Stenbjerg klitplantager, sydvest for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra Thisted køres mod sydvest ad rute 539, der løber gennem området til Nørre Vorupør.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 313 kører fra Thisted til Nørre Vorupør, med stop i Faddersbøl og på Kystvejen.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Førby Sø, på Vorupørvej.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528b7e840cb09898&ll=56.941135,8.415871&spn=0.032774,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528b7e840cb09898&ll=56.941135,8.415871&spn=0.032774,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ålvand Klithede og Førby Sø </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I 1977 blev Ålvand Klithede med Førby Sø fredet, i alt 1144 hektar med søens areal. De 614 hektar ejes af staten og forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, Thy, mens resten ejes af flere private. Skov- og Naturstyrelsen, Thy udfører naturpleje på statens arealer og har desuden udformet en langsigtet plejeplan for de øvrige arealer i fredningen (MVJ-aftaler).
Fredningen blev gennemført for at beskytte og sikre de værdifulde klitområder med klitsøer, der har en sjælden vegetation. Tilgroning med træer, især bjergfyr, er en trussel mod områdets tørre naturtyper som grå klitter og klitheder, mens buske og høje urter er en trussel mod områdets klitlavninger. For at beskytte disse naturtyper er det nødvendigt at fjerne uønsket opvækst regelmæssigt, hvilket blandt andet sker ved afgræsning og slåning.
Link til fredningskendelse
Ålvand Klithede og Førby Sø , 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Ålvand Klithede og Førby Sø.
Folder: Vestkyststien Agger-Bulbjerg , Naturstyrelsen, folder nr. 31.
Jørgen Nordkvist: Ålvand Klithede – min grønne plet, Naturnyt, nr. 2, 2009, side 33-37, udgivet af Biologisk Forening for Nordvestjylland.
