Lild Klit og Hjardemål Klit
Introduktion
De vidtstrakte og øde kystområder omkring det lille, idylliske fiskerleje Lild Strand, hvor der stadig fiskes direkte fra kysten, er fredede og derfor beskyttet mod anmassende sommerhusbebyggelser. Her kan man opleve kilometervis af klithede med fugtige lavninger og klitsøer. Bag området ligger Lild Klitplantage, der er domineret af nåleskov, men absolut et besøg værd, selvom den ikke indgår i fredningen. Bag klitplantagen ligger den såkaldte Glædefredning med heder og enge. Gennem de fredede kystområder løber den afmærkede Nordsøsti, og i Glædefredningen findes også stier, blandt andet et Spor i Landskabet. Den eneste butik i området er en sommerkiosk i Lild Strand.
Klithedelandskabet ved Hjardemål. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Hele området er tidligere havbund, der er tørlagt ved landhævning siden stenalderen, men som siden har været plaget af sandflugt. Den har dog ikke været så voldsom som længere sydpå, hvilket kan ses af de forholdsvis lave og tilgroede klitter. Men det har alligevel været nødvendigt at anlægge klitplantager i baglandet for at holde på sandet.
Ude ved kysten, umiddelbart sydvest for Lild Strand, finder man Lild Strandkær og en række andre, mindre klitsøer. De ligger i den langstrakte klitlavning bag de første klitrækker ud mod havet. Det er det eneste sted på den jyske vestkyst, hvor kystlinjen løber så parallelt med den fremherskende vindretning, at søtyper som disse kan opstå. Lild Strandkær er så dyb, at der lever fisk som gedder og ferskvandsmuslinger i den.
På de vidtstrakte klitheder kan man se, hvordan nye klitter dannes. Her findes grå klit med såkaldt vindbrud, afblæsningsflader og stensletter samt parabelklitter. Bag klitplantagerne ligger åbne, fredede områder med hedebakker, enge og lavvandede og næringsfattige søer, blandt andet Bløden Sø og Bjålum. Omkring søerne ligger fugtige, afgræssede enge med pilekrat og birketræer. I de vanskeligt tilgængelige søer lever flere sjældne fugle.
Græssende kreaturer ved Bløden Sø ved Hjardemål Klit.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På den åbne klithede med dværgbuskvegetation vokser blandt andet hedelyng , revling , tranebær , almindelig engelsød , bølget bunke , sand-hjælme og smalbladet høgeurt . Af vilde orkidéer kan man være heldig at finde kødfarvet og plettet gøgeurt . Havtorn , klit-rose og rynket rose vokser også her.
I de fugtige lavninger ses klokkelyng , blåtop , mosebølle , trævlekrone , smalbladet kæruld og eng-kabbeleje . Ved nogle af klitsøerne findes lidt rørsump med tagrør , blågrøn kogleaks , svømmende vandaks og sjældne arter som tvepibet lobelie og strandbo .
På de heder, der ikke afgræsses, breder krat med grå-pil , enebærbuske , birk og bjerg-fyr sig. Klitplantagerne består især af den seje bjerg-fyr , men her er også skov-fyr og sitka-gran . I skovbunden ses blandt andet skovstjerne , skovmærke , hedelyng og tranebær . I Lild Klitplantage har man fundet den sjældne forskelligbladet tidsel .
Revling får blåsorte bær om efteråret.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Ved kysten kan man finde opskyl af blandt andet østers , sømus, sandmusling , hjertemusling og alm. dværgkonk . Man kan også være heldig at finde skaller af albueskæl , en 5-6 cm lang havsnegl, som franskmændene spiser rå. Den er dog ikke særlig velsmagende, men skallen er meget smuk. Navnet skyldes at den har en runding, der ligner en albue.
Tranerne yngler omkring de utilgængelige klitsøer, og man ser dem ofte flyve hen over landskabet, og somme tider trompeterer de samtidig. På klithederne kan man være heldig at se storspove , der kendes på det lange, nedadbuede næb. Den er Europas største vadefugl, og i træktiden optræder den i flokke. Iøjnefaldende er også de mange grågæs , der yngler i området ved de lavvandede søer og våde enge. På grænsen mellem klithede og klitplantage kan man på lune sommeraftener opleve den særprægede natravn .
Strandtudsen en nok den mest karakteristiske padde i området. Den yngler i de fugtige lavninger i klitheden og ved bredden af større, næringsfattige søer. Her bliver der nemlig hurtigt varmt i forsommeren, så æggene og haletudserne kan udvikle sig meget hurtigt. Markfirbenet har en tæt bestand i klitterne og på klitheden, og her kan man også møde hugormen . Rådyret er almindeligt, og bestanden af krondyr vokser. Ræven lusker rundt og bliver jaget væk af de langbenede traner, når den kommer for tæt på deres rede.
Storspove er en karakteristisk vadefugl. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Området har tidligere været hærget af sandflugt, og man kan her og der se gamle hustomter. Stavelsen ”glæ” i navnet Glæde er et gammelt ord for skovlysning og et vidnesbyrd om, at området engang var skov, som sandflugten hærgede fra 1400-tallet og til op i 1800-tallet. Fra 1849 til 1946 var der en skole i bebyggelsen Glæde.
Allerede i 1852 blev der oprettet en redningsstation ved Lild Strand, men byen blev først grundlagt i 1883, da fisker Poul Græsbøll opførte strandgården. Det første ishus til fisk kom i 1886, og i 1916-18 opførte man pakhuse. Lild Strand Kirke blev i 1950 indrettet i det tidligere redningshus fra 1886.
Lild Klitplantage blev påbegyndt i 1932 og er i dag på 2235 hektar. Beplantningen er flere steder spredt og åben, og veksler med ubeplantede klitter, klithede og fattigkær. Den første plantør hed i øvrigt Sand.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
De fredede områder byder på gode udflugtsmuligheder på alle årstider. Her kan man bogstavelig talt blive væk i naturen, så det vil være en god idé at tage et godt kort med. Turfolderen ”Bulbjerg og klitplantager” (vandreture nr. 122) omfatter Lild Klit og lidt af Lild Klitplantage. Turfolderen ”Sporet ved Skræddergården” omfatter det fredede område ved Bløden Sø på Hjardemål Klit. Se begge foldere under “Yderligere Information”.
Turforslag
En tur på klitheden ved Lild Strand ud fra ovennævnte foldere kan anbefales, for eksempel over til Bulbjerg. Besøg også området ved Bløden Sø, og gå eventuelt herfra ud til kysten, til det ret så mennesketomme Nissekærområde.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Lild Strand. Fisker Poul Græsbøll opførte det første beboelseshus, Strandgården, i 1883. Ved signalmasten er der opstillet en kopi af en faresignalstation, som har stået ved Hanstholm. Butik Tex har om sommeren kiosk samt maleri- og keramikudstilling, foruden musikalsk underholdning ved visse lejligheder.
2. Lild Strandkær. En langstrakt klitsø bag havklitterne. På vandet flyder vandpileurt, og langs bredden vokser strandbo og den lille bregne pilledrager.
3. Klithede. Naturtypen er kendetegnet ved revling, hedelyng og andre dværgbuske, sammen med klokkelyng, engelsød og sandhjælme. Her vokser også tranebær, mosebølle og pors.
4. Lild Klitplantage. Plantagen er plantet sidst i 1800-tallet i gamle, magre flyvesandsklitter. Her findes en voksende bestand af krondyr, og den sjældne natravn både ses og høres i plantagen.
5. Glæde. Hele egnen er gammel, hævet havbund, som har været kraftigt præget af sandflugt. Men i tidlig middelalder var her skov. Det antydes af navnet Glæde, for stavelsen ”glæ” er et gammelt ord for skovlysning.
6. Skræddergården. Den afmærkede vandretur på ejendommens arealer begynder ved den lille P-plads cirka 1 km sydvest for gården, Klitvejen 90. Den økologisk drevne kvæggård har Galloway-kvæg, som er gode til afgræsning af magre græsningsarealer.
7. Bløden Sø. Fra en lille platform (på den modsatte side af vejen) har man udsigt over den rene og fredede sø, som har rørskov langs kanten og utrolig mange padder. Her ses forskellige ænder samt rørhøg, rørdrum og sorthalset lappedykker.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 9.077', Y: 8° 57.820'
<p> De fredede områder ligger nordvest for Vejlerne, ud til Vigsø Bugt, og cirka 25 km nordøst for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra Thisted kører man nordpå, ud ad rute 11, til Østerild, hvorfra man fortsætter ad rute 569. Ved Frøstrup kan man køre ud til de fredede områder ved Glæde og Hjardemål Klit, mens man lidt længere nordpå, efter Bjerget, kan køre ud til Lild Strand.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 70, der kører mellem Thisted og Fjerritslev, har stop i Frøstrup og Bjerget, hvorfra der dog er et godt stykke at gå til de fredede områder.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser til Lild Strand og P-pladsen ved Bløden Sø: <br/> Lild Strand: <br/> N 57° 9.077', E 8° 57.820'</p><p> Bløden Sø: <br/> N 57° 5.858', E 8° 52.972'</p><p> Kortet viser til Lild Strand:</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528742279bf97648&ll=57.140617,8.949394&spn=0.032599,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528742279bf97648&ll=57.140617,8.949394&spn=0.032599,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lild Strand og Hjardemål Klit </a> på et større kort </small></p>
<p> De fredede områder ligger nordvest for Vejlerne, ud til Vigsø Bugt, og cirka 25 km nordøst for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra Thisted kører man nordpå, ud ad rute 11, til Østerild, hvorfra man fortsætter ad rute 569. Ved Frøstrup kan man køre ud til de fredede områder ved Glæde og Hjardemål Klit, mens man lidt længere nordpå, efter Bjerget, kan køre ud til Lild Strand.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 70, der kører mellem Thisted og Fjerritslev, har stop i Frøstrup og Bjerget, hvorfra der dog er et godt stykke at gå til de fredede områder.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser til Lild Strand og P-pladsen ved Bløden Sø: <br/> Lild Strand: <br/> N 57° 9.077', E 8° 57.820'</p><p> Bløden Sø: <br/> N 57° 5.858', E 8° 52.972'</p><p> Kortet viser til Lild Strand:</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528742279bf97648&ll=57.140617,8.949394&spn=0.032599,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528742279bf97648&ll=57.140617,8.949394&spn=0.032599,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lild Strand og Hjardemål Klit </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Det samlede, fredede areal er på 1208 hektar. For at beskytte klitlandskabet øst og sydvest for Lild Strand mod blandt andet sommerhusbebyggelse og råstofgravning blev 527 hektar fredet i 1955. Denne fredning blev i 1977 fulgt op af en fredning på 122 hektar omkring Lild Strandkær for at beskytte klitsøen og de nærmeste omgivelser. Tilbage i 1955 fredede man desuden 212 hektar klithede, der kaldes Nissekær og ligger i forlængelse af Lild Klit mod sydvest.
Disse fredninger blev fulgt op i 1984 med en fredning af tre arealer på 347 hektar, som samlet kaldes Hjardemål Klit. Det ene areal ligger i forlængelse af Nissekær ude ved kysten, det andet ligger omkring bebyggelsen Glæde, og det tredje ligger omkring Bløden Sø. Fredningen skyldes et ønske om at foretage naturpleje og bevare de landskabelige værdier med åbne klitheder og næringsfattige klitsøer.
Naturplejen i de fredede områder består i kontrollerede afbrændinger, afgræsning og periodevis rydning af opvækst i form af træer og buske. Gennem en længere årrække har man således bekæmpet uønsket opvækst af den ikke-hjemmehørende bjerg-fyr.
Link til fredningskendelser
Hjardemål Klit , 1985
Nissekær , 1955
Lild Klit , 1955
Lild Klit , 1963
Lild Strandkær , 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Folder: Bulbjerg , Naturstyrelsen.
Folder: Vestkyststien Agger-Bulbjerg , Naturstyrelsen, folder nr. 31.
Folder: Sporet ved Skræddergården , Spor i Landskabet, Landbrugsraadet m.fl.
Miljøministeriet Natura2000-område: Lild Strand og Strandkær
