Introduktion
Ved Blåbæk Mølle hersker en ren H. C. Andersensk idyl. På bakketoppen ses en hollandsk vindmølle og ved foden af bakken en gammel vandmølle.
Kulturhistorie
Vandmøllen
Vandmøllen, som stadig fungerer, stammer fra 1472 og får sin drivkraft fra møllesøen på den anden side af vejen. Søen er en opstemning af Faxe Å. Vandmøllen driver to overfaldsmøllehjul, hvoraf det ene trækker kværne i selve mølleriet, mens det andet møllehjul oprindeligt trak en stampe til klæde, senere en rundsav til bearbejdning af tømmer.
Vandmøllens fire længer, som er fra 1600 og 1700-tallet, ligger om en brolagt gårdsplads. Længerne fremstår meget smukt med lange rækker af vinduer og stråtækte tage. Der blev i 1993 opført en fisketrappe ved møllen for at give fisk mulighed for at komme til gydepladser opstrøms møllesøen.
Vandmøllen ligger omgivet af høje træer og et haveanlæg, hvor man har brugt gamle udtjente møllesten som f.eks. trapper. Til en del af haven er der adgang, og kommunen har opsat bænke, så det er muligt at nyde sin kaffe ved åbredden.
Vindmøllen
Vindmøllen, som står nydeligt restaureret beklædt med træspåner fra hat til fod og med nye vinger, blev bygget 1828, da det kneb med vandforsyningen til vandmøllen. Den er ikke i funktion, men står aflåst og nærmest som et dekorativt mindesmærke over tidligere landlig industri. Da den kan ses langvejs fra, er den også et fint pejlemærke til den mere interessante vandmølle.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Møllen har været ejet af samme slægt i generationer. Den nuværende mølleejer, Steen Nielsen, fremviser den fungerende mølle i industriferien på hverdage mellem kl. 13.00-13.30. Derudover kan grupper på mindst ti personer aftale omvisninger om aftenen efter aftale på tlf. 56730070. Der betales entre.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 14.288', Y: 12° 6.988'
<p> Fra Faxe køres mod syd ad Ny Strandvej, hvor Faxe Havnevej krydses og der fortsættes ad Blåbækvej til Blåbæk Mølle, der ligger efter ca. 300 m.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490befdea8f92f6315&ll=55.239595,12.117534&spn=0.008564,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490befdea8f92f6315&ll=55.239595,12.117534&spn=0.008564,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Blåbæk Mølle </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Selve de to møller blev fredet 1953. Fredningen af bygningerne betyder, at Nationalmuseet skal godkende alle ændringer ved bygningerne.
En fredning begæret af Danmarks Naturfredningsforening fra 1961 freder møllesøen og de nærmeste omgivelser, således at vandstanden ikke må sænkes lavere end kote 16,90, og der må ikke plantes vækster højere end 1,2 m omkring dammen.
Link til fredningskendelse
Blåbæk Vandmølle , 1961
Blåbæk Vandmølle, 1961