Nakkehoved

Introduktion

Nordsjællands tæt bebyggede kystarealer har gennem hundreder af år forhindret og besværliggjort adgang til kysten. Store, sammenhængende sommerhusområder har blokeret sammenhængen mellem strand, kyst og de bagvedliggende skov- og landbrugsarealer. De forholdsvis få steder med adgang til kysten er derfor ofte stærkt benyttet.

Igennem de sidste årtier har det derfor været et ønske at åbne mere op for adgang til kysten. Det skete ved at gennemføre grønne kiler, der fra landbrugsområderne sikrer en offentlig adgang ud til kysten.

Nakkehovedkilen sydøst for Gilleleje er et godt eksempel på dette.

Den fredede kile strækker sig fra syd for Strandvejen til Nakkehoved Fyr og stranden. Foto: Thomas Eriksen

Landskabet

Da indlandsisen smeltede for 13.000 – 14.000 år siden, efterlod den et jomfrueligt landskab med dale og bakker. Vandet, der havde været bundet i isen, løb ud i havet, hvor vandstanden derfor steg. Det er den ene faktor, der forklarer kystlinjens beliggenhed, den anden er landhævningen.

Landhævningen er sket hurtigst i den nordlige del af Sjælland. Gilleleje-området er hævet ca. 5 meter, mens det sydligste Sjælland blot er hævet 0,5 meter.

Kun få steder er grønne områder eller åbne arealer bevaret ud til kysten. Ved Nakkehoved og Gilbjerg Hoved er klinterne op til 40 meter høje og udsat for vindretninger fra vest til øst ude fra Kattegat.

Plantelivet

Tidligere har havet også gnavet af klinterne, men kystbeskyttelse i form af høfder har dæmpet erosionen, og efterhånden er klinterne bevokset med krat. Læge-oksetunge , følfod , mark-krageklo og bidende stenurt er nogle af arterne, der vokser på klinternes top, mens man på strande kan nyde den blågrønne strandkål og strand-beden .

Ved de høje skrænter ser mange sten dagens lys, når moræneleret nedbrydes af klinterne. Det er flere norske ledeblokke som rombeporfyr og lavakit med de blåt skinnende feldspatkorn, når de er våde.

Dyrelivet

I de mange sommerhusområder er fyrretræer dominerende. Danmarks største spætte, sortspætten , yngler i nogle af plantagernes store løvtræer. Spætten indvandrede som ynglefugl til Danmark i 1961 og den har en af sine tætteste bestande i Nordsjælland. Dens stemme lyder højt ”kry-kry-kry”. Mellem sommerhusene holder også mange småfugle til.

Ved det fredede Gilbjerg Hoved er der en fin lokalitet for trækfugle. Her kan titusinder af fugle ankomme fra nord om efteråret og om foråret forlade Danmark ved Sjællands højeste punkt, og det trækker mange fuglekikkere til stedet. Årligt ses mere end 10.000 musvåger og mere end 100.000 finker i løbet af blot en dag. Fiskeørn og rød glente ses også hvert år og store træk af traner kan komme fobi klinten ved østlige vinde.

Kulturhistorie

På begge sider af Gilleleje løber høje klinter. Mange steder er de bevoksede med skov, og kun ganske få steder står de nøgne. Stenstrand veksler med fin sandstrand, og midt i området, hvor klinterne forsvinder, ligger Gilleleje.

Havnebyen har gennemgået en kraftig udvikling i de sidste 125 år fra et lille fiskerleje til en yndet ferieby og et administrativt egnscenter. Omkring år 1900 havde Gilleleje 1000 indbyggere. Fiskerlejet og enkelte gårde lå ved åudløbet, det senere kanaludløb fra Søborg Sø, og var beskyttet af de 30-40 m høje kystklinter Gilbjerg Hoved og Nakkehoved. Havnens anlæg 1873 og senere udvidelser i 1900-tallet har givet et stabilt fiskeri af sild og torsk og økonomisk vækst. Mange gamle fiskerhuse med stråtag og bindingsværk er bevaret, bl.a. i kraft af en lokalplan for kvarteret lige syd for havnen. Gilleleje er kendt uden for Danmark pga. de mange jøder, der i 1943 blev sejlet herfra til Sverige.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fredningerne i Nakkehovedkilen ligger såvel nord for Nakkehoved Strandvej som syd for.

Nord for vejen kan man parkere ved P-pladsen nær Fyr-kroen. Man kan derfra følge en kyststi mod øst og vest.

Vejbeskrivelse

GPS X:56º 07.127', Y: 12º 20.855'
 Kysten og Fyret: Kør fra Gilleleje ad Bonderupvejen, drej til venstre ad Nakkehoved Strandvej og drej mod fyret ad Fyrvejen. P-plads GPS-koordinater: N 56º 07.127' E 012º 20.855' Passebækgaard og Hesbjerg: Fortsæt fra Bonderupvej videre ad Hillerødvejen mod syd og drej til venstre ad Bregnerødvej. Drej igen til venstre mod golfbanen. Der er offentlig adgang til Passebækgaard Golfbane. Længere fremme ad Bregnerødvej går en markvej op mod Hesbjerggård. Parker ved markvejen. Position for markvej: N 56º 06.151’ E 12º 21.424’ Følg markvejen til en af områdets gravhøje, der ligger på positionen: N 56º 06.406 E 12º 21.244’ <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00048985ca360bd7ddd0d&ll=56.114505,12.349405&spn=0.016749,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00048985ca360bd7ddd0d&ll=56.114505,12.349405&spn=0.016749,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nakkehoved </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Nakkehovedkilen, 37 ha., fredet 2002.

Fredningen af denne åbne kile mellem de dyrkede marker, skove og kysten med det smukke Nakkehoved Fyr, blev en langstrakt affære. Et hovedelement var, hvorvidt en ældre campingplads skulle fjernes i forbindelse med fredningen. Naturfredningsforeningen fik gennemført, at campingpladsen ikke måtte genopføres. Fredningens formål er at bevare den grønne kile mellem fyret og strandvejen, at bevare og forbedre den visuelle oplevelse af landskabet og sammenhængen mellem kyst og landbrug, samt at give bedre adgang til kysten.

Lyshøjgård, 1964.

Gårdejeren ønskede udstykning af sine marker og ville bygge 82 sommerhuse på sin jord. Det blev afslået og i stedet ønskede han sin ejendom fredet. Det skete som en status quo-fredning, der betyder, at hans ejendom skal drives på samme måde, som det tidligere er sket.

Munkerup Gårde, fredet 1966.

En gårdejer forpligtede sig til på egne og efterkommeres vegne at frede sin jord og bevare den uændret.

Hesbjerg, 1962.

På ejendommen findes en gravhøj, hvorfra der er en storslået og enestående udsigt over landskab og Kattegat. Nationalmuseet så gerne højen fredet, hvilket skete – der er en offentlig sti til højen.

Passebækgård, 23 ha., fredet 1986.

Fredningen af Passebækgård gik i hårdknude, da golfklubben på stedet ønskede at udvide den eksisterende golfbane væsentligt. Meningerne om, hvorvidt en større golfbane ville genere Nakkehovedkilen, gav anledning til voldsom debat. Resultatet blev dog, at golfklubben fik lov til at udvide.

Link til fredningskendelser

Nakkehovedkilen , 2002

Passebæk , 1986

Lyshøjgård , 1964

Munkerup Gårde , 1966

Hesbjerg , 1962

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Gribskov Kommune

Rådhusvej 3

3200 Helsinge

Tlf: 72496000