Hellebækgård
Introduktion
Denne fredning ligger i, hvad der for mere end 400 år siden var et af Danmarks første industricentre. Her blev opført fabrikker og beboelse, og der blev produceret krudt og geværer.
En række opstemmede søer opstod i de tidligere moser, og den rigelige mængde af vand, der løb ud i Øresund, leverede også energien til industrien.
Hellebækgård
Gården blev i 1742 erhvervet af fabrikant Stephen Hansen, og den nuværende hovedbygning fra 1747 er formentlig opført af arkitekten Philip de Lange. 1768-1949 var gården i familien Schimmelmanns besiddelse; fra 1953 ejes den af Det Kgl. Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse. Staten konfiskerede faktisk gården efter 2. Verdenskrig!
Hammermøllen hører til blandt Danmarks første industrianlæg. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Hellebæk (den hellige bæk) er en by på Nordsjællandskysten 5 km NV for Helsingør; 5871 indbyggere (2006). Byen ligger som en tætbebygget, smal bræmme mellem Kattegat og Teglstrup Hegn og er præget af velholdte bygninger fra det gamle industrisamfund. Terrænet er kuperet, og der er udsigt til Skånekysten.
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er to statsskove, og de ligger i et særpræget terræn, der er kendetegnet af sydøst-nordvest-orienterede, parallelt løbende bakker med mellemliggende, smalle moser eller søfyldte lavninger. Landskabsformerne er dannet for ca. 12.000 år siden under et fremstød mod nord af istidens sidste ismasser i Danmark, den såkaldte Øresundsgletsjer.
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er begge udpeget som Natura 2000. Den store biologiske værdi stammer fra åbne og våde naturtyper. Her findes mange forskellige naturtyper, som f.eks. næringsrige søer og vandhuller, overdrev og krat, aktive højmoser, ege- og blandingsskov, skovbevoksede tørvemoser og elle- og askeskove.
Langs Øresundskysten udgør stenalderhavets hævede klinter er karakteristisk træk i kystlandskabet, adskilt fra nutidens kystlinje ved en smal terrasse af hævet havbund, der bl.a. giver plads til Strandvejen.
Hellebækgård er et mageløst landskab med søer, overdrev og skov. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
For godt 200 år siden kom der gang i tilplantningsarbejdet. På 14 år blev der tilplantet 166 ha, eller omkring en tredjedel af skovens areal med forskellige nåletræsarter, hvoraf hovedparten er rød-gran . I de følgende 40 år har man frembragt samtlige nuværende ældre bøgebevoksninger nord og syd for Gammel Hellebækvej.
Såvel Teglstrup Hegn som Hellebæk Skov fremtræder i dag som blandingsskove af løv- og nåletræ, hvor løvtræet, især bøg , dominerer nærmest kysten og på den højereliggende bund. Nåletræerne er mestendels indplantet i moserne, men omkring Sorteø, Klaresø, Hvidlykkedam og Kobberdam findes partier af birk og el , der har været den oprindeligt forekommende vegetation på disse arealer.
Dyrelivet
Området er en vigtig lokalitet for rovfugle, blandt andet for hvepsevåge og duehøg . Desuden yngler også rørhøg . Den røde glente ses i yngletiden. I dammene, moserne og søerne er der nogle år en hættemågekoloni . Svaleklire, huldue , sortspætte , lille flagspætte og korttået træløber er nogle af de mere spændende skovarter. Teglstrup Hegn var det første sted sortspætte blev observeret ynglende. Det var i 1961.
Forår og efterår går et stort træk rov- og småfugle forbi skovene, og årligt ses også kiler af traner på vej til og fra Nordskandinavien. Hellebæk Avlsgård er et meget vigtigt sted for ornitologer, der vil se fugletræk både forår og efterår.
Hvepsevågen bider brodden af hvepsen inden de spises.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Kronen ejede i 1500-tallet et skovområde med et stort antal søer og moser, der havde udløb i Hellebækken. Fra Frederik d. 2.s tid udnyttedes vandresurserne til en vanddreven melmølle, og fra ca. 1600 var byen hjemsted for en omfattende våbenindustri, oprindelig i form af kanonstøberi, senere som geværfabrik under navnet Hammermøllen.
I fabrikant Stephen Hansens tid (1701-70) som leder af Hammermøllen og ejer af den tilhørende Hellebækgård (1742-65) blev fabrikken udbygget, og der opførtes bl.a. arbejderboliger i Bøssemagergade. Herefter købte staten Hammermøllen, men allerede i 1768 overtog H.C. Schimmelmann geværfabrikken, og den forblev i hans families eje indtil nedlæggelsen i 1870. I 1873 byggedes en klædefabrik, der som geværfabrikken tidligere var den største virksomhed i byen indtil lukningen i 1977. Hammermøllen blev siden rekonstrueret og gjort tilgængelig for publikum i 1982.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En tur kan udgå fra Hellebæk Avlsgårds store p-plads og rundt om Bøgeholm Sø, hvorved man får en fornemmelse af det store overdrev, som Hellebækgård er.
Man kan også primært gå i Teglstrup Hegn. Der er anlagt en markeret gul vandrerute. Den har forbindelse til flere P-pladser.
En god, men kortere tur går fra Hammermøllen rundt om Bondedammen.
Vejbeskrivelse
<p> Kører man fra Helsingør ad Strandvejen mod Hellebæk og Ålsgårde, kan der parkeres ved Julebækhus, hvor Hellebæks sydøstlige bydel begynder.</p><p> Fortsættes ca. 500 meter gennem Hellebæk viser skiltning t.v. mod Hammermøllen ad Bøssemagergade, som også har P-plads og er et godt udgangspunkt for ture i området.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Julebæk - p-plads: 56.069784,12.558639</p><p> Hammermøllen, p-plads: 56.066035,12.552577</p><p> Hellebæk Alvsgård, p-plads: 56.056169,12.542996</p><p> Kortet nedenfor viser til Hellebæk Avlsgård.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004842d3211af56ab59e&ll=56.058044,12.550335&spn=0.033547,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004842d3211af56ab59e&ll=56.058044,12.550335&spn=0.033547,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hellebækgård </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Hellebækgård med omgivende landskab og skove, 806 ha., fredet 1974.
Hellebækgård blev konfiskeret af staten efter 2. Verdenskrig, og umiddelbart efter foreslog Danmarks Naturfredningsforening landskabet fredet, først og fremmest for at bevare landskabet og sikre det mod bebyggelse samt give folk bedre adgangsmuligheder til stedet.
Fredningsnævnet mente, at arealerne på grund af deres sjældent smukke beliggenhed ud mod Øresund har haft en meget stor folkelig betydning. De udgør en af de få oaser, der endnu er bevaret på strækningen mellem Helsingør og Hundested.
Naturfredningsforeningen og en række ministerier er blevet enige om en fredning, der bevarer højskoven i skovene. Skovbræmmer skal bevares og det samme gælder karakterfulde ege. Søernes vandstand må ikke ændres. Bevoksningen på øerne i nogle af søerne bevares. Flere steder skal arealer udlægges som græsgange og opretholdes som græsgange.
En del af området var også militært skydeterræn, og det gik meget tid med at få fastlagt regler for militærets anvendelse. I dag er området indrettet som “kohave”.
Regler for færdsel i fredningen skal være de samme som gælder i naturbeskyttelsesloven.
Link til fredningskendelse
Hellebækgård , 1952
Apperup Damme, 1939
Apperup Bøg, 1941
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Helsingør Kommune
Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf: 49282828
Læs også
Folder fra Naturstyrelsen: Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov
Folder fra Naturstyrelsen: Hellebæk Kohave
Miljøministeriet Natura2000-område: Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov
