Tingdalsøerne og Torup Sø
Introduktion
I et dalstrøg syd for Vrads ligger en række særdeles spændende søer, der kaldes Tingdalsøerne. Det særprægede ved søerne, der i dag næsten er omkranset af skov, er, at de er klarvandede og næringsfattige hedesøer. Sådanne søer kaldes også lobeliesøer efter vandplanten lobelie, som kræver meget næringsfattigt vand og derfor er sjælden. Af denne grund er færdselsmulighederne i og ved søerne begrænsede. Men man må gerne færdes på skovstierne, og ved Kalgård Sø er der to steder, hvor badning er tilladt. Vest for Tingdalsøerne ligger Torup Sø i et meget smukt landskab.
Landskabet
Det fredede område ligger i et smalt og godt 8 kilometer langt dalstrøg, der kan følges fra Vrads Sande i nord til Halle Sø i syd nær Nørre Snede. Herfra udvider dalstrøget sig mod sydøst, hvorefter det kan følges helt til den del af Gudenådalen, der løber mellem Tørring og Brædstrup. Dalstrøget menes at være opstået som en såkaldt tunneldal, der under den sidste istid er dannet ved erosion af smeltevand, som er strømmet under tryk i en tunnel eller en sprække langs gletsjerens underside i retning ud mod isens rand.
Efterladt dødis i dalen har så udformet de lavninger, som de fire hedesøer ligger i, nemlig Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø, og Kongsø. Torup Sø, der ligger vest herfor, er opstået på samme måde, men ligger i en mindre, særskilt dal. Størstedelen af det fredede areal rundt om søerne er nåletræsplantage, men vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger et cirka 60 hektar stort hedeareal.
Tingdalsøerne er alle af en meget sjælden søtype, der kaldes lobeliesøer og er kendetegnet ved et lille indhold af næringsstoffer og meget klart vand. Rævsø og Kongsø har hver et vandareal på cirka 5 hektar, mens Grane Langsø og Kalgård Sø hver har et vandareal på cirka 10 hektar. Grane Langsø omtales undertiden som ”Danmarks klareste sø”, fordi man kan se bunden 10 meter nede. I de fleste søer kan man kun se 1 meter ned i vandet.
Når disse hedesøer er så klarvandede, skyldes det at de er næringsfattige og mangler kalk, fosfor og kvælstof. Det betyder, at alger og smådyr ikke kan leve i vandet og gøre det uklart.
Torup Sø er i dag helt anderledes end de andre søer, fordi man førhen udledte møddingsvand i søen. Søen har et vandareal på 18 hektar, en gennemsnitlig dybde på 4,4 meter og en maksimal dybde på knap 10 meter. På grund af belastningen med næringsstoffer sker der om sommeren undertiden en massiv opblomstring af en giftig alge. Men der arbejdes på at forbedre vandkvaliteten i søen, der er et populært udflugtsmål på grund af den smukke beliggenhed.
Plantelivet
Ved Tingdalsøerne forekommer kun meget sparsom rørsump med tagrør , bredbladet dunhammer og sø-kogleaks . Derimod optræder tvepibet lobelie , strandbo og sortgrøn brasenføde , sammen med blandt andet sekshannet bækarve og liden siv . Netop lobelie, strandbo og brasenføde er klassisk for søtypen. Sammen kan de tre planter danne et tæt, grønt tæppe på søbunden, og de har alle korte, luftfyldte stængler, der står op i vandet. Det er et smukt syn når lobeliens små, sarte, blegblå blomster stikker op af vandet hen på sommeren.
På de sandede søbredder vokser der rundbladet soldug , smalbladet kæruld , blåtop , mose-pors , liden ulvefod , dværg-star og krybende ranunkel . Ved søerne findes også både blåbær og tyttebær . Krattene langs bredderne består af pil , birk og rødel . På de åbne heder forekommer hedelyng , bølget bunke , revling , håret visse , klokkelyng , blåbær og tyttebær . Plantagerne omkring søerne består overvejende af nåletræer med rød-gran som det dominerende træ. Men bjerg-fyr og skov-fyr , samt lidt bøg og eg , findes også.
Tvepibet lobelie er karakterart for renvandede, næringsfattige søer. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
I de fire Tingdalsøer er der næsten ingen smådyr på grund af det lave kalkindhold. Ikke engang bløddyr som snegle er der. Af vandfugle ses toppet lappedykker , grågås , gravand og taffeland , foruden isfugl og bjergvipstjert. I den forurenede Torup Sø findes fisk som aborre og skaller , endda i så store mængder at fiskeørnen jævnlig lægger vejen forbi for at fiske i søen. I området lever også hugorm , snog og stålorm .
I den omkringliggende nåleskov er der mange myretuer med den røde skovmyre , som giver føde for sortspætte , grønspætte og vendehals. Blandt skoven ynglefugle findes også spurvehøg , duehøg , musvåge og hvepsevåge , foruden skovskade og skovsneppe. I de åbne områder ses rødrygget tornskade og hedelærke. Overalt i skoven holder rådyrene til, og der er også en mindre bestand af krondyr . Der er også ræv og grævling , men kun få harer .
Spurvehøgen er blevet mere almindelig end tårnfalken i byerne.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
På det store hedeareal vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger 12 gravhøje og flere parallelle spor, der har forbindelse med Hærvejen. Ved en lille, opdæmmet sø ligger et voldsted, kaldet Hansborg, som består af en cirka 3 meter høj tårnbanke med et tværmål på cirka 40 meter ved foden. Den 55 meter lange dæmning står med en ret stejl side mod borgbanken. Fra det højtliggende land mod øst fører en bro over til banken. Man kender intet til voldstedets historie.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Da det fredede område er privatejet, må man kun færdes på tilgængelige skovstier, og reglerne i naturbeskyttelsesloven skal overholdes. Det er ifølge fredningskendelsen især forbudt at bade i søerne for ikke at ødelægge det rene vandmiljø i dem. Der er dog to strækninger ved Kalgård Sø hvor badning er tilladt, nemlig en strækning på 10 meter ved Kalgård Søs nordlige bred (umiddelbart ved Tyklundvej, der går mellem Kalgård Sø og Grane Langsø) og en strækning på 30 meter ved den samme søs nordøstbred.
Turforslag
Fra den lille P-plads ved nordenden af Kålgård Sø kan man gå lidt vestpå ad Tyklundvej og tage en skovsti, der går mod nord. På et tidspunkt kommer man frem til et udsigtspunkt ved Grane Langsø. Denne strækning er på i alt 1,5 km retur. Fortsætter man længere nordpå til nordsiden af Rævsø, bliver turen i alt på 3,7 km retur.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Torup Sø. På østsiden af søen har man en smuk udsigt. Søen er et af de steder i det midtjyske, hvor der er ret gode chancer for at se fiskeørnen dykke efter fisk.
2. Grane Plantage. En mindre del af den 294 hektar store, privatejede plantage er fredet og består overvejende af rødgran.
3. Hede. Består især af græs og dværgbuske, men på gravhøjen findes en rigere vegetation med blandt andet hedelyng, blåbær, tyttebær og klokkelyng.
4. Grane Langsø. Måske Danmarks reneste sø, da man kan se 10 meter ned på bunden. I søen vokser blandt andet tvepibet lobelie og strandbo, to vandplanter med tilknytning til næringsfattige hedesøer.
5. Kalgård Sø. I nordenden af søen er det tilladt at bade, hvilket især de lokale benytter sig af. Langs søbredden vokser pil, birk og rødel, samt smalbladet kæruld, blåtop og rundbladet soldug.
6. Kongsø Hede. Hedelyng og revling dominerer bevoksningen. Her ligger 12 gravhøje samt en del spor af Hærvejen.
7. Kongsø Plantage. En mindre del af den 702 hektar store plantage er fredet og består især af nåletræer, men også lidt bøg og eg.
Vejbeskrivelse
<p> Omkring 9 km syd for Silkeborg, 2 km vest for Bryrup.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra rute 52, hovedvejen mellem Silkeborg og Brædstrup, kører man ad rute 453 til Bryrup. Herfra kører man mod sydvest til Løve, hvorfra Tyklundvej udgår i vestlig retning. Denne vej går mellem Grane Langsø og Kalgård Sø og fører ud til Torup Sø.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der er ingen offentlig transport til søerne.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser henholdsvis nordenden af Kalgård Sø og østsiden af Torup Sø:</p><p> Kalgård Sø: <br/> Lat:N 56º 00.859' <br/> Long: E 009º 27.091' <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.01427&longitude=9.45155&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Torup Sø: <br/> Lat:N 56º 00.981' <br/> Long: E 009º 26.032' <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.01638&longitude=9.43378&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Tingdalsøerne og deres omgivelser, i alt 343 hektar, blev fredet i 1987. Det skete for at bevare og beskytte de næringsfattige hedesøer, som er af meget stor naturhistorisk og videnskabelig værdi, fordi de repræsenterer søtyper,
der tidligere har været forholdsvis udbredte i Midt- og Vestjylland, men som nu er meget sjældne, efter at de fleste andre er blevet afvandet eller mere eller mindre forurenede. Lokaliteten er også udpeget som geologisk interesseområde, fordi det antagelig er udformet som en tunneldal.
Et mindre areal, 1,5 hektar, på østsiden af Torup Sø blev fredet i 1973. Det skete for at skaffe offentligheden adgang til den smukt beliggende sø via to P-pladser og en mindre sti.
Link til fredningskendelser
Tingdalsøerne , 1987
Torup Sø , 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000
