Rold Skov – Gravlevdalen
Introduktion
Med sine 85 km² er Rold Skov et af danmarks største skovkomplekser. Skoven er artsrig og gennemskåret af en af landets dybeste ådale. Fredningerne af Rebild Bakker, Gravlevdalen og Lindenborg Å ligger i den nordlige og vestlige del af skovene.
Lyng og enebær giver Rebild Bakker karakter. Foto: Ole Malling.
Landskabet
Rold Skov er navnet på hele skovkomplekset, der strækker sig over 18 kilometer fra Torstedlund Skov i vest til Siem Skov i øst. Området er et højtliggende morænelandskab med overvejende grusbund. Kalkunderlaget ligger højt. De største bakker er op til 113 meter. Mod vest skærer Lindenborg Ådal sig dybt ned i det omgivende terræn. Selve dalen er sandsynligvis en brudzone fra tiden før isen, som smeltevand senere har uddybet.
Gravlevdalen fik sin nuværende hovedform i den seneste istid. Under selve istiden fungerede dalen som en større tunneldal, der førte smeltevand frem mod isranden i syd. Herved opnåede dalen sin nuværende dybde, hvor bunden ligger næsten 100 meter under det omgivende landskab. I slutningen af istiden, hvor klumper af dødis spærrede for afløb i dalbunden og endnu lå tilbage i de højereliggende områder, opstod de karakteristiske former omkring Rebild Bakker. Terrasserne ned mod Gravlev Sø og holmene i dalen afspejler opdæmmede issøer, og smådale som opstod ved erosion af smeltevandet i et endnu vegetationsfrit område, dannede de falske bakker.
De sidste 15.000 års processer kan især aflæses i dalbunden. Da isen forsvandt, blev afløbet åbnet mod nord. I Gravlev Sø og i andre lavninger findes tykke aflejringer af tørv op andre organiske sedimenter samt søkalk.
Lindenborg Å er 50 km lang og udspringer lige syd for skoven og får mange tilløb fra kilder på sin vej nordover. Kilderne forsyner åen med konstant vandføring og temperatur. De er blandt landets største og især Lille Blåkilde, Ravnkilde, Kovads Bæk og Rold Kilde skal fremhæves. Åen løber gennem den smalle og dybe Lindenborg Ådal og senere, nord for Rebild Bakker, gennem den bredere Gravlev Ådal, der begge er fredede.
Oprindelig var skovene endnu større end nu og græsningsskove bevokset med bøg. I dag er det nåletræer, der dominerer, men de skal på sigt fjernes fra de nordlige fredninger.
Gravlevdalen er en stor kontrast til Rold Skovs mange bakker.
Foto: Biopix/Jens Chr. Schou
Plantelivet
Det lille særegne område Enebærstykket i Rold Vesterskov og også den meget besøgte Troldeskov viser, at der i Rold tidligere har græsset store mængder af svin og kreaturer, og at træerne har været hugget hårdt. Bøgene er begge steder af samme grund meget knudrede. Blandt Enebærstykkets mange ener er nogle gået ud. Det sker, hvis et bøgetræ får magten til at vokse højere og bredere, og dermed tage lyset fra bunden. Der er mange laver og mosser på Enebærstykket.
Rold Skov har været en af Danmarks største bøgeskove, men netop på grund af den sandede jord er stedet mere velegnet til gran, hvorfor alene rød-gran dækker 89 procent. Også ædel-gran , nordmanns-gran , sitka-gran og douglas-gran ses mange steder. Langs Lindenborg Ådal vokser mange ældre bøge.
På skovbunden er bølget bunke og andre planter, der kan klare den fattige morbund. Under bøgebevoksninger vokser anemone og skovmærke . Især de steder, hvor kalken når helt op i overfladen ses særlige planter. Mest kendt er bestanden af orkideen fruesko . Den står beskyttet i en indhegning i den statsejede Bjergeskov nord for Rebild by. Her er også rød skovlilje , skov-storkenæb og fruebær foruden finger-star og lungelav . Blå anemone er almindelig, hvor der er kalkrigt.
Langs Kovads Bæk og Lindenborg Å ses bl.a. vandmynte og her trives nogle af de mest rentvandskrævende vandplanter.
Fruesko er fredet og må ikke plukkes!
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Der findes 200 krondyr i skovkomplekset, og masser af rådyr lever her, så chancen for at se et af disse større pattedyr er tilstede under en skovtur. Krondyrene er rester af den oprindelige jyske stamme, og sandsynligvis kun lidt “forurenet” af gener fra undslupne fangenskabsdyr. Der lever odder langs Lindenborg å.
Skovene rummer mange fugle. Især mange rovfugle yngler i parantal, der næppe overgås andre steder: Hvepsevåge 5-7, musvåge 30 og duehøg 8-10. Måske yngler fiskeørnen nogle år. Også mange af de hulrugende arter har ornitologerne optalt i pæne tal: Natugle 16-25, stor flagspætte 200, grønspætte 50, huldue 15-20 par, og sortspætten er stadig under indvandring. Den kom til Rold for 25 år siden og nu er her 12-14 par.
Mange småfugle ses selvfølgelig også: 40 par rødstjerter, 75 spætmejser og op til 60 træløberpar. Langs Lindenborg Å opholder vandstæren sig om vinteren på strækninger med brusende vand.
I de mange kilder, hvor vandets temperatur ligger konstant på 7-10 grader året rundt findes to særlige arter af vårfluer, der kun lever disse steder. Også en sort fladorm har en relikt dette sted.
Odderen kan man være heldig at se. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Rold Skov-komplekset ejes af staten og tre private godser. Især de private ejere har gennem de sidste 200 år fældet mange bøgetræer og erstattet dem med nål. Knapt så hurtigt har tempoet været i statens skove, der for næsten 200 år siden blev købt fra tre godser, hvis økonomi var elendig.
Ved Nørreskov ligger langdysser og gravhøje tæt. Og her er også en af skovens mysterier – Stenrækken. Stenene peger mod det sted, hvor solen står op i sydøst på årets korteste dag og går ned i nordvest ved midsommer. Tæt ved stenrækken ligger en stor stencirkel og flere gravhøje. I Nørreskoven ligger også nogle af skovens smukkeste hulveje.
Selv om skovene ved Rold i dag er imponerende store, har de før været større. Mange sagn har derfor rod i virkeligheden: Her kunne røvere, mordere og andre leve skjult – langt væk fra civilisationen.
I Rebild Bakker samles hvert år mange tusinde mennesker den 4. juli til fastholdelse og videreførelse af en tradition, grundlagt for næsten 100 år siden – nemlig fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag. Det er den største fejring af USA’s nationaldag udenfor USA.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Download turforslag ved Rebild Bakker (PDF-fil)
Markerede ruter i Rebild Bakker, Troldeskoven syd for bakkerne og Bjergeskov nord for Rebild. Mulighed for lange ture med overnatning. Primitive lejrpladser fire steder (Bjergeskoven, Urskoven og 400 m øst for Store Økssø). Bivuakker ved Store Økssø og “vandrefugleværelser” på Rold Storkro. Udvandrer-, jagt- og skovbrugsmuseum i Rebild Bakker. Tingbæk Kalkminer åben april-oktober.
En cykel gør alle skovene tilgængelige. Alternativt må man med bil opsøge de P-pladser, der ligger nærmest de spændende steder. Der er mulighed for flere dages vandreture med rygsæk og overnatning på primitive lejrpladser.
Seværdigheder
1. Gravlevdalen. En bred ådal, hvor Ravnkilde ligger ved foden af bakkerne. Krybskytten Lars Kjærs hus og mindesten kan ses tæt ved Margueritruten.
2. Rebild Bakker. Flot udsigt. Bakkerne er i virkeligheden blot bakketoppe i en ådal, hvor regnvand har skabt dybe kløfter i dalens sider.
3. Troldeskov. Forkrøblede, flerstammede bøge, 300 år gamle. Et af skovens mest populære besøgssteder.
4. Tingbæk kalkminer. Minen er nu et særpræget museum med skulpturer.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 49' 54.27'', Y: 9º 50' 34.32"
<p> Rebild ligger 20-25 km syd for Aalborg.</p><p> Følg E45 til afkørsel 33. Kør mod øst og følg rute 180 mod Aalborg.</p><p> Et godt udgangspunkt til de nordlige fredede områder er P-pladsen ved museet i Rebild Bakker: (N 56º 49' 54.27" E 9º 50' 34.32"). Her går markerede vandretur mod nord til Ravnkilde Bakker og Gravlevdalen og mod syd ud i Rebild Bakker og videre ud i Troldeskoven og de øvrige skove.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541384b6a6dc8003&ll=56.837799,9.83448&spn=0.032865,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541384b6a6dc8003&ll=56.837799,9.83448&spn=0.032865,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Rold Skov - Gravlevdalen </a> på et større kort </small></p><p> I Rebild By drejes mod nord ad Rebild Kirkeby og fra P-pladsen (N 56º 50' 33.83" E 9º 51' 37.39") går vandreture mod Bjergskov.</p><p> Med tog kommer man til Rebild ved at stå af på Skørping Station. Herfra ca. 3 km til Rebild vandrehjem.</p>
<p> Rebild ligger 20-25 km syd for Aalborg.</p><p> Følg E45 til afkørsel 33. Kør mod øst og følg rute 180 mod Aalborg.</p><p> Et godt udgangspunkt til de nordlige fredede områder er P-pladsen ved museet i Rebild Bakker: (N 56º 49' 54.27" E 9º 50' 34.32"). Her går markerede vandretur mod nord til Ravnkilde Bakker og Gravlevdalen og mod syd ud i Rebild Bakker og videre ud i Troldeskoven og de øvrige skove.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541384b6a6dc8003&ll=56.837799,9.83448&spn=0.032865,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541384b6a6dc8003&ll=56.837799,9.83448&spn=0.032865,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Rold Skov - Gravlevdalen </a> på et større kort </small></p><p> I Rebild By drejes mod nord ad Rebild Kirkeby og fra P-pladsen (N 56º 50' 33.83" E 9º 51' 37.39") går vandreture mod Bjergskov.</p><p> Med tog kommer man til Rebild ved at stå af på Skørping Station. Herfra ca. 3 km til Rebild vandrehjem.</p>
Fredningen og dens pleje
Rebild Bakker, Gravlevdalen og dele af Lindenborg å, ca. 1000 ha, fredet i 2005.
Fredningen erstattede ikke færre end 13 deklarationer og tidligere fredninger.
Den samlende og omfattende fredning er gennemført for at beskytte, pleje og genskabe nogle af de specielle landskaber, der domineres af enge, åer, fugtige strøg, småheder, bakker og småskove af såvel bøg som eg. Også en række kulturhistoriske, naturhistoriske og friluftsmæssige værdier bliver styrket. Fredningens formål medførte også, at Gravlev Sø er blevet delvis genskabt og flere vandløb føres tilbage til deres tidligere og naturlige forløb. I nogle af disse vandløb lever bæklampret og damflagermusen holder til i området.
De lyngklædte dalskrænter ved Rebild er en gave til staten fra Rebildselskabet i 1912. Selskabet dannedes i 1905 og penge til køb af bakkerne blev samlet ind blandt udvandrerne – netop fordi ideen kom fra USA hedder stedet ”Rebild National Park” og må ikke forveksles med de nationalparker som Danmark i de kommende år vil udpege, først og fremmest for at beskytte store, sammenhængende nationale naturområder.
Hvert år højtideligholdes den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli ved folkemøder i bakkerne ved Rebild.
Link til fredningskendelse
Gravlevdalen , 2005
Enebærstykket, 1986
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Tlf: 99889988
Læs også :
Naturstyrelsens vandretursfolder: Rebild Bakker
Naturstyrelsens vandretursfolder: Rold Skov
Ture i Rebild Kommune – men mange i Rold Skov og Rebild Bakker.
Rold Skov – Natur og Kulturcenter
Miljøministeriet: Natura2000-området Rold Skov, Lindenborg Å og Madum Sø
