Præstø Fed
Introduktion
Ingen andre steder på det sydøstlige Sjælland kan man opleve så varieret et landskab som på Præstø Fed. Den mest usædvanlige landskabstype er det store hedeområde på Feddet, men hertil kommer andre landskabstyper som sandstrand, strandeng, skov og mark – alt sammen samlet på et forholdsvis lille område.
Præstø Fed eller Feddet, som det ofte blot kaldes, er et populært mål for mange, som vil gå en god tur. En del af de gående er fastboende gæster fra den lokale campingplads på Feddet, men også mange andre kører ud til parkeringspladsen på Feddet for at kunne gå en tur i det usædvanlige landskab.
Præstø Fed set fra syd giver en storslået fornemmelse af feddets sammensatte natur af strand, strandeng, hede og skov.
Foto: Jan Kofod Winther
Landskabet
Præstø Fed er en næsten dråbeformet halvø, der afspærrer Præstø Fjord fra Faxe Bugt. Feddet er blevet opbygget af aflejringer fra havet, og disse aflejringer har lagt sig som hele systemer af parallelle strandvolde og lavere liggende mudrede områder – et såkaldt marint forland. De aflejrede materialer stammer fra nedbrydning længere nordpå og er derpå blevet ført med strømmen langs kysten. I en del af områderne er der blevet aflejret sand, som senere er blevet båret videre af vinden og har dannet flyvesandsområder.
Store dele af Præstø Fed er beplantet med skov af fyr, gran og birk. Enkelte steder ses dog mindre bestande af andre træer som for eksempel eg.
Plantelivet
På Feddets østside er der en mere eller mindre bred zone med strandplanter. Zonen er domineret af græsset sand-hjælme , men man kan også finde andre strandplanter som strandsennep og den forholdsvis sjældne filtet hestehov . Ofte er der opskyllet en del ålegræs langs stranden.
Strandengene domineres af græsset almindelig kvik , og ved strandsøerne står tætte bevoksninger af strand-kogleaks . En spændende plante på strandengene er den lille bregne slangetunge , der visse steder kan stå meget tæt.
Heden er et af Sjællands største hedeområder med typiske hedeplanter som hedelyng , revling og tyttebær samt klokkelyng på de mere fugtige områder. Blandt de sjældnere hedeplanter kan nævnes hønsebær , der her har et af sine få voksesteder på Øerne. Spredt i landskabet står store enebuske , som har vokset sig større end de fleste andre steder i Østdanmark. Store områder har været dækket af ørnebregne , som nu bekæmpes, da den overskygger alt andet planteliv og ikke menes at være naturlig for området.
Klokkelyng er en elegant plante, der er karakteristisk for fugtige lavninger ved heder og i højmoser. Foto: Biopix /Karin Andersen
Dyrelivet
Præstø Fed er kendt for et rigt liv af vandfugle, ikke mindst i fuglenes træktid forår og efterår, hvor der holder mange rastende gæs, svaner, ænder og vadefugle til på den sydlige del af Feddet og i de fladvandede områder ud for kysten. Flokke af grågås og canadagås fouragerer regelmæssigt på Feddets sydlige del, og blandt vadefuglene langs kysten ses almindelige arter som strandskade , rødben og stor præstekrave . Især i vinterhalvåret kan de lavvandede områder omkring Feddet være fyldt med dykænder som hvinand , taffeland , bjergand og flere andre arter. Desuden ses mængder af overvintrende knopsvaner .
På de åbne landområder ser man ofte forskellige rovfugle i vinterhalvåret, for eksempel musvåge , fjeldvåge og blå kærhøg . Desuden er det ikke sjældent, at man ser en havørn fouragere i området.
På heden er det muligt at se hugorm . Mange af hugormene på Feddet er den helt sorte form, som mangler zig-zagstriber og derved ved et hurtigt øjekast kan ligne en snog.
Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Præstø Fed var oprindeligt bevokset med løvskov, hvor især eg og bøg dominerede. Men da svenske tropper i midten af 1600-tallet drog hærgende gennem store dele af Danmark, brændte de mange steder skovene af, og det præger den dag i dag landskabet på Præstø Fed. Det åbne landskab blev for et par hundrede år senere beplantet med nåletræer, og de dominerer stadig landskabet på den nordlige og midterste del af Feddet.
På den nordlige del af Feddet har man tidligere udvundet kugleflint. Det er flintesten, som er blevet slebet runde i havet og derpå er blevet aflejret i de mange strandvolde. Kugleflint blev tidligere brugt til knusning af materiale i cementproduktionen, men anvendes nu ikke længere.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En tur på Feddet gøres bedst ved fra P-pladsen at følge stranden på østkysten mod syd. Når man er kommet et stykke frem, skal man passere kreaturhegnet, der sørger for at holde de græssende dyr på den sydlige del af feddet. Efter at man er kommet gennem lågen i hegnet, er det en god idé at følge en sti, der går parallelt med kysten oppe på grønsværen. Den fører til et hedeområde og går her over i en vej som følges videre frem.
Hvis man vil opleve hedeområdet, er det en god idé at lave en afstikker ind over heden på veje og stier eller gå over til det skovhjørne, der omtales nedenfor. Ellers fortsættes ad vejen mod syd. Nu går landskabet gradvist over i strandenge og strandsumpe med udsigt ud over de lavvandede områder i Præstø Fjord. Vejen ender blindt, og man må gå samme vej tilbage. Mange vil nok foretrække at gå tilbage samme vej, som man gik ud, på grund af det åbne og usædvanlige landskab. En sådan tur skal beregnes til mindst to timer.
Men man kan også lave en rundtur på Præstø Fed. Gå over til skovhjørnet på heden (1). Her kan man gå ud gennem en låge og følge en vej langs skovbrynet og videre syd om skoven til et fugletårn, som kan ses på afstand. Der er en udmærket udsigt fra fugletårnet, men desværre ligger det lidt for langt væk fra de områder, hvor mange af fuglene foretrækker at fouragere.
Fra fugletårnet følges en vej nordpå op gennem den centrale del af Feddet. Den går forbi flere åbne områder, men også gennem en del skov. Inden man når frem til P-pladsen, der var turens udgangspunkt, skal man passere ind gennem Fedgården. En sådan rundtur skal beregnes til mindst tre timer.
Vejen mellem P-pladsen og fugletårnet egner sig også til en cykeltur.
Præstø Fed er privatejet, og adgangen følger Naturbeskyttelseslovens regler for adgang til sådanne områder. Det vil blandt andet sige, at man i dagtimerne kan færdes på veje og stier, langs stranden samt på åbne udyrkede arealer.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 10' 28.86'', Y: 12º 6' 9.41''
<p> Præstø Fed kan nås ved at køre fra vej 529 mellem Præstø (12 m) og Faxe (9 km). Her drejes mod Feddet ad Lindersvoldvej. Hvor denne ender i et T-kryds, drejes til højre og efter at have passeret en campingplads, ender den i en P-plads (N 55º 10' 28.86'' E 12º 6' 9.41'').</p><p> Denne P-plads er udgangspunkt for alle ture på Præstø Fed. Der opkræves en afgift for parkering.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047609222003b1919fb&ll=55.152197,12.087021&spn=0.068661,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047609222003b1919fb&ll=55.152197,12.087021&spn=0.068661,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Præstø Fed </a> på et større kort</small>
<p> Præstø Fed kan nås ved at køre fra vej 529 mellem Præstø (12 m) og Faxe (9 km). Her drejes mod Feddet ad Lindersvoldvej. Hvor denne ender i et T-kryds, drejes til højre og efter at have passeret en campingplads, ender den i en P-plads (N 55º 10' 28.86'' E 12º 6' 9.41'').</p><p> Denne P-plads er udgangspunkt for alle ture på Præstø Fed. Der opkræves en afgift for parkering.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047609222003b1919fb&ll=55.152197,12.087021&spn=0.068661,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047609222003b1919fb&ll=55.152197,12.087021&spn=0.068661,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Præstø Fed </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen på Præstø Fed omfatter kun en del af halvøen, nemlig heden og strandengene på den østlige og sydlige del af halvøen. I alt 115,5 hektar blev fredet i 1975, 15 år efter at Danmarks Naturfredningsforening havde rejst en fredningssag for disse dele.
Formålet er at sikre strandengene med deres rige fugleliv og heden med dens for landsdelen usædvanlige planteliv. Et væsentligt argument for fredningen var oprindeligt, at området kunne være et væsentligt studieområde for fagfolk og studerende, men udviklingen betød, at det blev almindelige mennesker, som især kom til at bruge naturen i området.
Fredningen forbyder blandt andet opdyrkning og beplantning, bebyggelse og visse former for jagt i de fredede områder og sikrer, at der i samarbejde med ejeren kan laves naturpleje i området, så den karakteristiske natur bevares blandt andet gennem afgræsning. Fredningen sørgede også for, at en række afvandingsgrøfter på den sydlige del af halvøen blev lukket.
Dele af Præstø Fed og vandområder syd for Feddet er EF-fuglebeskyttelsesområde.
Strandengene på den sydlige del af Feddet afgræsses nu af kreaturer året rundt. Tidligere var der store dominerende bestande af ørnebregne her, men disse holdes nu nede ved hjælp af slåning og græsning.
Link til fredningskendelse
Præstø Fed , 1975
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Faxe Kommune
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Tlf: 56203000
Læs også:
Folder om: Feddet
Fra Præstø Fjordguiden: om Feddet
Aktiviteter på Feddet (Strandegårds hjemmeside, som Feddet er en del af).
Miljøministeriet Natura2000-området Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund.
Naturstyrelsen Vildtreservatet Præstø Fjord
